Network Specialist | Operations & Infrastructure
Coop Danmark, Albertslund
Har du nogle års erfaring med netværk, infrastruktur eller IT-drift, og motiveres du af at løse tekniske udfordringer i et miljø, hvor stabil drift er afgørende?
Hos Coop søger vi en Network Specialist, der vil være med til at sikre stabil drift, fejlfinde og videreudvikle den netværksinfrastruktur, som understøtter mere end 900 butikker, 6 logistikcentre og vores hovedkontor.
Du behøver ikke være ekspert i alt. Det vigtigste er, at du har et solidt teknisk fundament inden for networking, er nysgerrig på sikkerhed og har lyst til at udvikle dig i et Cisco-miljø sammen med erfarne kolleger.
Hvis du trives med at løse incidents, finde årsagen til komplekse netværksproblemer og samtidig er nysgerrig på automation og nye teknologier, kan dette være dit næste karriereskridt.
Dit nye team
Du bliver en del af Secure Connectivity i Infrastructure Operations, hvor vi har ansvaret for kritisk netværks- og sikkerhedsinfrastruktur på tværs af Coop.
Vi er et team af specialister og arkitekter, der arbejder tæt sammen om at sikre stabil drift, høj sikkerhed og løbende modernisering af vores infrastruktur.
Du bliver en del af et Cisco-miljø, hvor sparring, videndeling og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen, og hvor du får mulighed for at lære af erfarne kolleger.
Om jobbet
Som Network Specialist bliver du en vigtig del af den daglige drift af Coops netværksinfrastruktur. Du arbejder med fejlsøgning, incidenthåndtering, konfiguration og implementering af nye løsninger, samtidig med at du bidrager til at gøre vores netværk mere robust, sikkert og effektivt.
Hverdagen er afvekslende, og driften kommer altid først. Nogle dage arbejder du med incidenthåndtering og problemløsning andre dage deltager du i projekter, opgraderinger eller initiativer inden for automatisering og standardisering.
Rollen indgår i teamets vagtordning, som du deltager i cirka hver ottende uge.
Dine primære opgaver bliver at
- Drifte, fejlfinde og udvikle vores netværks- og sikkerhedsløsninger.
- Implementere ændringer og nye løsninger sammen med resten af teamet.
- Analysere problemer og være med til at finde gode, holdbare løsninger.
- Bidrage til automatisering og standardisering af vores netværksdrift.
- Arbejde med sikkerhed som en naturlig del af netværket.
- Deltage i projekter og initiativer, der udvikler vores infrastruktur.
- Dele viden og dokumentere de løsninger, vi bygger.
Om dig
Du har nogle års erfaring fra en rolle inden for netværk, infrastruktur eller drift.
Som person er du nysgerrig, lærevillig og motiveret af at forstå, hvordan tingene hænger sammen.
Du trives i et driftsmiljø, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig hurtigt, og hvor du både kan arbejde selvstændigt og sparre med kolleger om de bedste løsninger. Samtidig er du ikke bange for at stille spørgsmål, udfordre eksisterende løsninger og komme med forslag til forbedringer.
Vi forestiller os, at du
- Har en grundlæggende forståelse for networking, fx routing, switching, TCP/IP, DNS og firewalls.
- Har erfaring med eller interesse for Cisco-teknologier.
- Har interesse for Network Security og lyst til at udvikle dig inden for området.
- Har interesse for automation og scripting og er nysgerrig på teknologier som Python, Terraform, Ansible eller API-integrationer.
- Har lyst til både at arbejde hands-on og være med til at tænke vores løsninger fremad.
- Tager ansvar, spørger når du er i tvivl og deler det, du lærer, med andre.
Det er en fordel, hvis du har en CCNA eller tilsvarende viden, men certificeringer er ikke det vigtigste for os.
Udvikl dig sammen med os
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at lære. Hos os får du mulighed for både at bygge et stærkt fundament inden for enterprise networking og udvikle kompetencer inden for security, automation og de teknologier, der kommer til at forme morgendagens netværk.
Hvis du er typen, der både synes, det er tilfredsstillende at finde årsagen til et netværksproblem og spændende at overveje, hvordan vi kan automatisere os ud af det næste gang, vil vi meget gerne høre fra dig.
Coop tilbyder
Hos Coop bliver du en del af en af Danmarks største IT-infrastrukturer, hvor dit arbejde har direkte betydning for den daglige drift af vores 900 butikker, 6 logistikcentre og hovedkontor.
Du får mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø med erfarne specialister, moderne teknologier og stor indflydelse på udviklingen af Coops netværks- og sikkerhedsinfrastruktur.
Vi tilbyder blandt andet
- Et stærkt fagligt miljø med erfarne specialister inden for netværk og sikkerhed
- Mulighed for at arbejde med kritisk infrastruktur i stor skala
- Faglig udvikling inden for networking, security, automation og nye teknologier
- Spændende projekter med fokus på modernisering, segmentering og standardisering af netværket
- Fleksibilitet med mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag
- Pension, sundhedsforsikring og attraktive medarbejderfordele
- Rabatordninger i Coop samt adgang til en række personalegoder
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og udvikling
Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig?
Så send os dit CV hurtigst muligt. Vi vil først og fremmest gerne høre om din erfaring, din motivation og din interesse for netværk og drift.
Ansøgningsfristen er 10. november 2026. Vi afholder løbende samtaler og tager annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Arre, Manager Secure Connectivity & Service Delivery, på telefon +45 28 35 29 56 eller mail maria.arre@coop.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
#LI-Hybrid #LI-HG1