Måltidskoordinator Delikatesse med fagligt nøgleansvar, SuperBrugsen København
Vi søger en Måltidskoordinator til SuperBrugsen Frederiksborggade
Er du til samarbejde, koordinering og gode kundeoplevelser?
Som Måltidskoordinator bliver du en faglig nøgleperson i butikkens måltidsområde: MadCooperativet. Du har et udvidet fagligt ansvar for området og sikrer, at kunderne møder en inspirerende og salgsklar afdeling med inspirerende madvarer og måltider.
SuperBrugsen Frederiksborggade
Med en central beliggenhed nær Nørreport station er vi en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder
Vi er knap 40 medarbejdere i vores butik på Frederiksborggade, hvor du bliver en del af en afdeling med 1 kollega udover dig.
SuperBrugsen er supermarkedet, hvor du finder den gode smag og kvalitet til både hverdagen, weekenden og særlige lejligheder.
En vigtig rolle i måltidsområdet
Du har i rollen stor indflydelse på den daglige drift. Du understøtter lederen, hjælper kollegerne og bidrager til, at afdelingen leverer stærke kundeoplevelser, høj kvalitet og gode resultater hver dag. Rollen er samtidig et oplagt springbræt til en fremtidig stilling som Måltidsleder. Blandt dine opgaver vil være at:
- Koordinere daglige opgaver og skabe overblik i produktionen
- Bidrage til onboarding og oplæring af nye kolleger
- Bidrage til et godt samarbejde på tværs af afdelingen og butikken
- Understøtte planlægning, salgsaktiviteter og daglig drift
Dit mål er at bidrage til en salgsklar afdeling og god drift ved at:
- Sikre et godt kundemøde gennem høj service og kvalitet
- Sikre varebestilling, vareopfyldning og salgsplanlægning
- Følge op på standarder, orden, hygiejne og kvalitet
- Understøtte Mad ud af huset og andre lokale aktiviteter
- Identificere forbedringsmuligheder i arbejdsgange og kundeservice
- Anvende kædens værktøjer og produktionssystemer i hverdagen
Du går forrest fagligt og motiverer dine kolleger, og det vil være en fordel, hvis du:
- Har erfaring fra arbejdet med fødevarer og måltider
- Har gode evner inden for koordinering, planlægning og opfølgning
- Er struktureret og trives i en travl hverdag
- Udviser ansvarlighed og kan arbejde selvstændigt
- Har lyst til at udvikle dig selv og måske tage næste skridt mod en lederrolle
Vi tilbyder
- Et spændende job med stor faglig indflydelse
- Gode udviklings- og uddannelsesmuligheder
- Personalegoder og adgang til Coops Feriehuse
- Et stærkt kollegialt fællesskab
Spørg løs, hvis du vil med på holdet
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Uddeler Mathias Ørts, mobil 31 43 33 73 Mail mathias.oerts@superbrugsen.dk.