Lukkeansvarlig (over 18 år) søges til Brugsen Folehaven
– for dig der trives med ansvar, overblik og vil være med til at løfte noget sammen med andre
Har du det bedst, når du har styr på tingene? Kan du bevare roen, tage ansvar og skabe struktur – også når tempoet er højt?
Så er det måske dig, vi søger som lukkeansvarlig i Brugsen Folehaven.
Om Brugsen Folehaven
Brugsen Folehaven er en butik i forandring.
Vi har fået ny uddeler og souschef, og vi er i gang med at bygge en stærkere butik med tydelige rammer, bedre struktur og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for den fælles hverdag.
Det kræver medarbejdere, der har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet, tage ejerskab for deres arbejde og være med til at skabe en butik, hvor både kunder og kollegaer mærker forskellen.
Hos os betyder Mening og Fællesskab, at man møder ind, gør sig umage og løfter som et hold.
Om jobbet
Som lukkeansvarlig har du ansvaret for butikkens afslutning.
Du har overblik over opgaverne, prioriterer rigtigt og sikrer, at butikken kommer godt gennem aftenen. Du er synlig i butikken, går forrest i hverdagen og bidrager til, at tingene fungerer ordentligt – både for kunder og kollegaer.
Vagterne ligger:
- Hverdage kl. 16.00–20.15
- Weekender kl. 14.00–20.15
Der vil være arbejde både i hverdage og weekender.
Dine primære opgaver
- Ansvar for butikken i lukkevagten
- Kundebetjening og kasse
- Overblik og prioritering i butikken
- Opfyldning og klargøring til næste dag
- Gennemførelse af lukkerutiner
- Sikre orden, kvalitet og en god afslutning på dagen
Hvem er du?
- Du er fyldt 18 år
- Du er ansvarsbevidst og mødestabil
- Du arbejder struktureret og holder overblik
- Du tager initiativ og følger opgaver til dørs
- Du bidrager positivt til samarbejdet og stemningen i butikken
- Du har erfaring fra detail, service eller lignende
Hvad tilbyder vi?
- Grundig oplæring og tydelige rammer
- Et job med ansvar og tillid
- Mulighed for at blive en vigtig del af butikkens udvikling
- Et stærkt fællesskab med høje ambitioner på butikkens vegne
- En hverdag med tempo, variation og menneskelig kontakt
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddeler Susan Fries Larsen eller souschef Casper Lindgren på telefon 3630 4255 eller sende din ansøgning via “Ansøg nu”.
Du er også velkommen til at kigge forbi butikken til en uformel snak.
Ansøgningsfristen er søndag den 14. juni 2026. Vi afholder samtaler løbende.