Jobbeskrivelse
Lukkeansvarlig, SuperBrugsen Matthæusgade (Kbh V)
SuperBrugsen
Annonce slut:  08.05.2026
Jobnummer:  158814

SuperBrugsen Matthæusgade, på Vesterbro, søger en lukkeansvarlig!

 

Kunne du se dig selv som ansvarlig for vores unge servicemedarbejdere og for drift af butikken i aftentimerne?

Kunne du tænke dig at arbejde i en butik, der bestræber sig på at yde Vesterbros bedste kundeservice?

Er du god til at arbejde struktureret, uddelegere, tage ansvar og holde overblik?

 

Så kunne dette job være noget for dig!

 

I vores butik lægger vi utrolig høj vægt på kundeservice, så det er vigtigt, at du er udadvendt og smilende, så du kan være med til at give vores kunder den bedste oplevelse.

Som lukkeansvarlig har du blandt andet ansvaret for servicemedarbejderne under 18 år, og det er derfor også vigtigt, at du kan kommunikere godt og tør at irettesætte når nødvendigt. Dette kunne være med til at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer.

 

Arbejdsopgaverne består bl.a. i vareopfyldning, trimning, pakkeudlevering, lettere rengøring, håndtering af værdier og diverse andre ad hoc opgaver, men vigtigst af alt at holde et godt overblik og sørge for udførsel af dagens opgaver.

 

Dette er en deltidsstilling, hvor arbejdet oftest falder i tidsrummet fra 16:00-22:00

Du skal som udgangspunkt kunne arbejde en fast hverdag, hver 4. fredag og hver 3. weekend, så det skulle være muligt at kombinere med studie ved siden af.

 

Lyder dette som noget der kunne have interesse for dig, så ser vi frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen kan disse stilles til mia.kruse@superbrugsen.dk

 

Vi holder samtaler løbende.

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158814
Jobdefinition:  Servicemedarbejder
Job type:  Deltid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)