Jobbeskrivelse
Kvalitetskonsulent til Coop Danmark
Hovedkontoret
Annonce slut:  29.06.2026
Jobnummer:  159616

Kvalitetskonsulent

Sjælden mulighed i Coops kvalitetsafdeling

Vil du med på holdet, der arbejder for sikre fødevarer i Coops butikker? Vil du være med til at hjælpe fagpersonale i vores ca. 900 butikker med egenkontrol, rapportering og undervisning, så de er bedst muligt klædt på til at efterleve fødevarelovgivningen? Og har du samtidig lyst til at søge kvalificerede svar til vores opmærksomme kunder? Så har vi jobbet til dig!

 

I Coops kvalitetsafdeling søger vi en engageret kollega, der brænder for fødevaresikkerhed, har flair for IT-systemer, og som bl.a. ser det som sin vigtigste opgave at supportere Coops kæder og butikker (Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount) med tilpasning og udvikling af vores elektroniske egenkontrolsystem, rapportering af fødevaresikkerhedsmæssige nøgletal, samt kan lide at være i dialog med vores kunder. Vi leder efter dig, der kan arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder, samtidig med at du er en holdspiller, som aktivt bidrager til fælles teamarbejde.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende og fagligt krævende job i et dynamisk team, hvor vi lægger vægt på at skabe værdi og gode resultater, mens vi har det sjovt sammen.
  • En stilling med bred kontaktflade internt i Coop.
  • Et job, hvor du er med til at udbrede viden om fødevarelovgivning, så den bliver overholdt.
  • At være del af et engageret og erfarent team med mange faglige kompetencer, som giver god mulighed for faglig sparring og udvikling.

 

Hvem er vi?

Coops kvalitetsafdeling består af 3 mindre teams, som arbejder med kvalitetssikring og fødevaresikkerhed med fokus på forskellige områder af virksomheden. Stillingen tilbydes i det team, som supporterer butikker. 

I Coops kvalitetsafdeling lægger vi vægt på at arbejde tæt sammen, og på at hjælpe hinanden. Vi har tillid til hinanden og arbejder i et positivt socialt miljø, hvor vi har let til grin, også når opgaverne er svære. Du vil i det daglige samarbejde med de øvrige medarbejdere i kvalitetsafdelingen og referere til Coops kvalitetschef.

 

Om rollen

Du vil i tæt samarbejde med kolleger i teamet, Coops kæder og IT-afdelingen, udvikle og tilpasse Coops elektroniske egenkontrolsystem, som danner grundlag for, at alle regler og lovgivning overholdes i butikkerne, så der er styr på fødevaresikkerheden. Derudover vil du indgå i kvalitetsafdelingens daglige drift, hvor dine primære opgaver vil være:

  • Udvikling og tilpasning af det elektroniske egenkontrolprogram, Riskminder, samt supportere kollegaer i programmet
  • Månedsrapportering af butikkernes smileystatus og den udfyldte egenkontrol
  • At bidrage til udvikling af nye systemer, der kan lette arbejdsgangene i butik og samtidig styrke fødevaresikkerheden
  • Håndtering af kvalitetsrelaterede reklamationer fra forbrugere
  • Support af butikker og fagpersonale som støtter butikkernes produktionsdrift i bager, delikatesse og slagter.
  • Udvikling af undervisningsforløb og undervisning af butikskollegaer i fødevaresikkerhed

Derudover arbejder teamet med følgende områder, som kan indgå i jobbet afhængig af din profil f.eks. Butiksregistrering i henhold til gældende lovgivning, procedurer for salg og håndtering af håndkøbsmedicin, support omkring rengøring og planer for dette, samarbejde på tværs i branchen om fælles branchekode mm.

 

For at indfri rollen bedst muligt, er det en fordel, at du:

  • Har flair og motivation for at arbejde med udvikling af IT-programmer i tæt dialog med systemleverandører og vores IT-afdeling
  • Har nogle års erfaring med fødevarelovgivning og fødevaresikkerhed, herunder erfaring med egenkontrol, gerne i detailhandlen
  • Kan arbejde selvstændigt og fokuseret
  • Trives med at håndtere mange forskellige opgaver samtidigt, og har en systematisk tilgang til at løse opgaverne
  • Er god til at kommunikere både på skrift og i tale
  • Har lyst til at bidrage med godt humør og god energi i en travl afdeling

Coop tilbyder

Du kommer til at arbejde i en virksomhed med en stærk ansvarlighedsprofil, i et job hvor du vil indgå i et team af dygtige og engagerede kollegaer, der drager fordel af hinandens kompetencer og kvalifikationer på tværs af organisationen.

Stillingen er på 37 timer Din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund. Lønpakken inkluderer pensionsordning. Du får desuden adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker og andre indkøbsfordele.

Er ovenstående noget for dig?

Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansættelsen er pr. 1. september, men pga. ferieafvikling ønsker vi samtaler afholdt med udgangen af juni 2026. Ansøgningerne behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, og senest mandag d. 29. juni 2026.

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Kvalitetschef for fødevarer, Mie Rønsbo på telefon: +45 53 63 10 02. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk.

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159616
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)