Jobbeskrivelse
Kategorichef Convenience
Hovedkontoret
Annonce slut:  14.05.2026
Jobnummer:  158857

Kategorichef til FOOD – vær med til at forme fremtidens convenience, fisk & fjerkræ i Coop

Vil du sætte retningen for, hvad danskerne lægger i indkøbskurven – og gøre det nemmere at vælge gode måltidsløsninger i en travl hverdag?

I Coop har vi en klar ambition: Vi vil være førende på convenience og kunderelevante madoplevelser. Nu søger vi en kategorichef, der kan omsætte den ambition til stærke sortimenter, skarpe priser og konkrete resultater i butikkerne.

Convenience består bl.a. af Grab n Go, færdigretter, supper, pizza, sparreribs/pulled pork, saucer, frisk pasta, dej og plantebaseret.

Her er en gylden mulighed for at blive en del af Coop på et spændende tidspunkt, hvor du som kategorichef får det fulde kommercielle ansvar:

 

  • Stort kommercielt ansvar for et udsnit af store og stærke vareområder
  • Ansvar for at sætte den strategiske retning samt gennemføre kundedrevet drift og udvikling af sortiment
  • Ledelsesansvar for et team af dedikerede og resultatorienterede medarbejdere

 

Vil du arbejde for gode oplevelser til vores kunder?

Som kategorichef kommer du til at spille en central rolle i realiseringen af Coops ambitiøse strategi på vareområdet. Du bliver derfor det centrale omdrejningspunkt i arbejdet med at drive og udvikle et sortiment, der matcher kundernes behov på kort og lang sigt. Du får således rollen som kundernes foretrukne indkøbsagent.

 

Vil du have ansvar og udvikle dig fra dag ét?

Så hjælp os med at omsætte visionen til konkrete kommercielle tiltag – og inspirer os til at tænke i nye baner - både med hensyn til varevalg, markedsføring og eksekvering på kundernes præmisser.

Du bliver en del af en erfaren og meget velfungerende ledergruppe med rig mulighed for sparring, som udover dig selv, består af tre kategorichefer og en chef for supply chain.

 

Som kategorichef får du ansvar for et bredt varesortiment, som du driver og udvikler. Du skal derfor have lyst til at arbejde på strategisk, taktisk og operationelt niveau.  

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Sætte en klar kommerciel retning for din kategori – og omsætte den til konkrete initiativer
  • Udvikle et konkurrencedygtigt sortiment med fokus på convenience, relevans og indtjening
  • Analysere salgsdata og markedstrends – og handle hurtigt på indsigt
  • Forhandle med leverandører og sikre de bedste priser, vilkår og samarbejder
  • Udvikle nye produkter og koncepter – både egne mærker og i samarbejde med leverandører
  • Sikre stærk eksekvering sammen med kæder, marketing og øvrige funktioner
  • Lede og udvikle et dedikeret team

 

Vi leder efter en profil, der kombinerer stærkt købmandskab med strategisk overblik.

Du har kundefokus,- du ved at forbrugerne er det vigtigste for at vi lykkes. Du har naturlig forståelse for, at vores kolleger i butikkerne skal have det bedste sortiment og de bedste priser at arbejde med i en travl hverdag. 

 

En passion for varer og mad er en fordel i jobbet. Du kender allerede til kategoriprocesser i kraft af erfaring fra detail eller leverandørsiden. Med et sikkert øje for trends og markedsudvikling kan du bidrage til, at vi bliver endnu mere kundevendte.

 

Du har et godt blik for hele værdikæden, og via din evne til at skabe relationer og samarbejde med kolleger i afdelingen, marketing, logistik, økonomi og kæderne, sikrer du, at vi indkøber de rigtige varer til de rigtige priser i de rigtige mængder.

 

Derudover har du lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor det går stærkt. Du skal derfor kunne holde tempo og omsætte mål til resultatskabende aktiviteter - og følge op på effekten. Her får du også brug for din evne til at tænke analytisk, når du dykker ned i tal og problemstillinger. Endelig har du, som noget af det vigtigste, næse for godt købmandskab – som vi forstår ved evnen til at skabe de positive kundeoplevelser på både kort og lang bane.

 

Vil du vide mere?

Vi håber, at du har lyst til at forme en spændende fremtid i Danmarks førende detailhandelsvirksomhed.

 

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Kategoridirektør Rasmus Holgersen +4551594134

Ansøgningsfrist er den 22.05.2027

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158857
Jobdefinition:  Indkøb
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)