Jobbeskrivelse
Kategori Indkøber - Drikkevarer
Hovedkontoret
Annonce slut:  06.03.2026
Jobnummer:  158133

Kategori Indkøber - Drikkevarer 

 

/ Category Buyer - Beverages

Coop Danmark, Albertslund

 

Vil du tage ejerskab for nogle af Coops største og mest forretningskritiske kategorier – og har du ambitioner om på sigt at få større ansvar og indflydelse i rollen som Kategorichef?

 

Vi søger en ambitiøs og kommercielt stærk Indkøber til kategorierne Vand, Energi, Saft & Juice. Det er et område med høj kompleksitet, højt tempo og stort potentiale – og vi leder efter dig, der ikke blot vil forvalte, men udvikle, udfordre og skabe synlige resultater.

 

Stillingen er for dig, der ønsker at arbejde både strategisk og taktisk, for dig der vil tage ejerskab og skabe udvikling, og  som trives med ansvar, tager initiativ og ønsker at sætte dit tydelige aftryk på både sortiment, performance og samarbejder. Du får et betydeligt ansvar og mandat og bliver en central sparringspartner i arbejdet med at udvikle kategorierne og forretningen.

 

Dit nye team

Du bliver en del af et dynamisk team på 6 personer, hvor der er høje ambitioner, korte beslutningsveje og plads til at tænke nyt. Du refererer til Kategorichefen for Vand, Energi, Saft & Juice og vil få mulighed for gradvist at påtage dig større ansvar og spille en aktiv rolle i den fremtidige udvikling af området.

 

 

Dine ansvarsområder

 

  • Tage ejerskab for kategoriens samlede performance på tværs af sortiment, pris og kampagner
  • Omsætte strategi og forretningsmål til konkrete, kommercielle initiativer
  • Drive analyser af marked, data og trends – og bruge indsigter aktivt til at udfordre eksisterende løsninger
  • Skabe resultater gennem systematisk opfølgning på nøgletal og effekt
  • Drive leverandørsamarbejder, forhandlinger og kommercielle aftaler med nogle af Coops største leverandører
  • Samarbejde tæt med kæder og interne stakeholders – og turde sætte retning
  • Tage initiativ til udviklingsprojekter og forbedringer på tværs af området

 

 

Om dig

Du er ambitiøs, selvkørende og motiveres af at skabe resultater. Du tager naturligt ansvar og er komfortabel med at træffe beslutninger – også når ikke alle svar er givet på forhånd.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har erfaring fra detailhandel eller leverandørsiden og solid forståelse for FMCG
  • Er kommercielt stærk og skarp i forhandlinger
  • Arbejder analytisk og datadrevet – og evner at omsætte indsigt til handling
  • Trives i et miljø med højt tempo og mange interessenter
  • Har længere videregående uddannelse såsom cand.merc. eller tilsvarende
  • Har ambitioner om faglig og forretningsmæssig udvikling og ønsker på sigt større ansvar

 

Stillingen er central i afdelingen og kræver, at du kan navigere i en organisation med mange kontaktflader. Du er en holdspiller, der bidrager aktivt – men også en person, der kan stå stærkt på egne beslutninger.

 

 

Vi tilbyder:

Coop er en social arbejdsplads med god work-life balance. Din trivsel er med andre ord i fokus – ikke kun fagligt, men også socialt. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdstider med mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.

 

Desuden:

  • Et udfordrende job med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder
  • En virksomhed med en stærk ansvarlighedsprofi
  • Pensionsordning og medarbejdergoder som f.eks. personalerabatordning i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele

 

Interesseret?

Er du klar til at blive vores nye Kategori Indkøber? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 6. marts 2026, men vi afholder løbende samtaler, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Kategorichef Casper Naundrup, på telefon +45 4074 2121. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV!

 

 

#LI-Hybrid #LI-HG1

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158133
Jobdefinition:  Indkøb
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)