Jobbeskrivelse
IT Applications Manager
Hovedkontoret
Annonce slut:  09.06.2025
Jobnummer:  155556

IT Applications Manager
(Supply Chain)

Coop Danmark, Albertslund

 

Er du stærk til at samarbejde på tværs af forretningsenheder? Brænder du for at specificere IT krav overfor udviklingsressourcer, samt følge op på leverancer, leverandører og prioriteringer? og Er du frisk på at vedligeholde og videreudvikle IT-applikationer i Supply Chain Services?  

 

Så kom og bliv en del af Coop Teknologi i rollen som IT Applications Manager (Solution Responsible – IT Applications). 

 

Dit nye team
Du vil indgå i et team på 30 kollegaer, der har til opgave at forvalte og udforme IT løsninger på ERP-platformen, SAP S/4, og en del andre teknologier til Supply Chain, Indkøb og Logistikområdet i Coop Danmark. Vi understøtter en stabil IT-drift, som gør det muligt for forretningsområderne, at agere effektivt og opnå en velsmurt forsyningskæde til vores 900 butikker.

 

Vi videreudvikler og tilpasser eksisterende løsninger, så de imødekommer forretningsbehovene, er i overensstemmelse med vores IT-arkitektur og samtidig understøtter en robust og stabil IT-platform.

 

Om jobbet

I rollen som Solution Responsible i Supply Chain Services vil du samarbejde med forretningsenheder og procesmedarbejdere, specificere IT-krav overfor udviklingsressourcer, samt følge op på leverancer, leverandører og prioriteringer.

 

Du bliver en del af et dedikeret team med ansvar for centrale løsninger inden for Forecast & Replenishment, Retail Space og ordreflows. Teamet har desuden ansvar for Guidelines og arkitektur i forbindelse med EDI-løsninger.

I rollen vil du få en central opgave med at planlægge og specificere både mindre ændringsønsker og større udviklingsopgaver. Dit arbejde danner grundlaget for, at vores udviklingsteams og eksterne leverandører effektivt kan gennemføre løsninger, der skaber værdi for forretningen.

 

Dine samarbejdspartnere vil være forretningsområderne, men i lige så høj grad med IT-leverandører, IT-udviklere, arkitekter, projektledere, IT-infrastruktur, -sikkerhed  samt serverdrift.

 

Dine primære ansvarsområder:

 

  • Ansvarlig for, i tæt samarbejde med forretningen, at specificere krav og løsninger
  • Kommunikation med udviklingsressourcer samt sikre fremdrift på leverancer
  • Holde dig opdateret vedr. ønsker og krav fra Forretningsorganisationen
  • Deltage i taskforce ved driftskritiske nedbrud
  • Gennemføre forbedringer og fejlrettelser i tæt samarbejde med underleverandører og kollegaer  
  • Udarbejdelse af testcases, test af løsninger, understøtte User Acceptance Test samt følge op på udarbejdelse/opdatering af dokumentation
  • Afklaring af Service Transition niveau på større opgaver
  • Ansvar for Relex (Cloud & On Premise moduler), sikre roadmap, fejlfinde mv.
  • EDI – integrationer, udarbejdelse af EDI guidelines

 

Om dig
Du udviser positiv energi og befinder dig godt i samarbejdet med mange stakeholders. Du er analytisk og har lyst til at arbejde med mange berøringsflader. Dine kommunikationsevner er gode på henholdsvis dansk og engelsk.

 

Desuden forestiller vi os, at du:

 

  • Har flere års erfaring med specifikation af IT-løsninger indenfor Cloud og On Premise
  • Har erfaring med specifikation af krav og i stand til at ramme et niveau der giver mening i både forretningsmæssig og IT-sammenhæng
  • Er i stand til at give forretningen og IT-udviklerne et konstruktivt modspil
  • Kender til ITIL processer
  • Finder både store projekter og små vedligeholdelses opgaver spændende
  • Kan begejstre og inspirere indenfor dit felt og være med til at påvirke udviklingen
  • Har en struktureret arbejdsform og har fokus på deadlines
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor IT
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra supply chain og/eller retail

 

 

Coop tilbyder

Coop er en af Danmarks største virksomheder, og du får en central placering i kernen af vores Teknologi organisation. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads der arbejder med det nyeste indenfor IT-applikationer, en stilling med stort ansvar og et hold af faglige kompetente og team orienterede kolleger.

 

Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund.

 

Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Solution Responsible – IT Applications? Så send dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 9. juni 2025, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Berit Meyer. IT Manager, Supply Chain Services på telefon: +45 51 59 28 94. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

Vi ser frem til at modtage dit CV!

 

 

#LI-Hybrid  #LI-HG1

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155556
Jobdefinition:  Teknologi
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)