IAM Architect (Identity & Access Management)
Coop Danmark, Albertslund
Vil du være med til at forme og videreudvikle Identity & Access Management i en af Danmarks største detailvirksomheder?
Hos Coop søger vi en erfaren IAM Architect, der kan sætte retningen for vores identitets- og adgangsstyringsområde. Du får en central rolle i at sikre, udvikle og modernisere vores IAM-løsninger på tværs af forretningen, hvor sikkerhed, compliance og en god brugeroplevelse skal gå hånd i hånd. Rollen er ideel for dig, der trives med at omsætte komplekse krav til robuste arkitekturløsninger og ønsker at gøre en synlig forskel i en organisation med høj digital ambition.
Dit nye team
Du bliver en del af vores Identity & Access Management-team, som spiller en central rolle i at sikre, at de rette personer har de rette adgange på det rette tidspunkt. Teamet understøtter hele Coop-koncernen med drift, udvikling og governance af vores identitets- og adgangsstyringsløsninger og er en vigtig samarbejdspartner for både IT, sikkerhed og forretningen.
Vi arbejder med en moderne teknologistak, der omfatter OpenText Identity Management, Microsoft Entra ID, Active Directory, autentificering, adgangsstyring og Privileged Access Management. Samtidig har vi fokus på at styrke sikkerhed, compliance og brugeroplevelse gennem løbende udvikling af vores IAM-landskab.
Afdelingen består af både danske og internationale profiler, som deler en passion for sikkerhed, teknologi og samarbejde.
Om jobbet
I rollen som IAM Architect får du en central rolle i at udvikle, videreudvikle og sikre den daglige drift af vores Identity & Access Management-platform. Du vil arbejde med implementering og videreudvikling af vores Identity Governance & Administration-løsning baseret på OpenText IGA samt rådgive om og understøtte udviklingen af autentificering, adgangsstyring, directory services og Privileged Access Management (PAM).
Du bliver en del af et tæt samarbejde med både interne interessenter og eksterne leverandører for at sikre effektive, compliant og fremtidssikrede IAM-løsninger.
Dine primære ansvarsområder vil være at
- Etablere og vedligeholde IAM-roadmaps samt arkitekturprincipper for Identity & Access Management i tæt samarbejde med teamet og vores Domain Architect.
- Planlægge og orkestrere onboarding af nye samt migrering af eksisterende applikationer til den centraliserede Identity & Access Management-platform i OpenText.
- Udvikle og vedligeholde politikker, standarder og processer for adgangsstyring.
- Implementere og videreudvikle Coops Identity Governance & Administration-løsning i OpenText, herunder adgangsanmodninger, ledergodkendelser, rollecertificeringer og Segregation of Duties (SoD).
- Videreudvikle joiner-mover-leaver-processerne i tæt samarbejde med HR.
- Udvikle og modne integrationer mellem HR-systemet og applikationer under IAM-kontrol.
- Deltage i den kritiske 24/7-vagtordning for Identity & Access Management-området. Du vil typisk have vagt cirka én gang om måneden.
- Rådgive om og understøtte udviklingen af autentificering, adgangsstyring og directory services på tværs af Microsoft Entra ID (Azure AD), Active Directory og Privileged Access Management (PAM).
Om dig
Du er en erfaren IAM-profil, der trives i spændingsfeltet mellem arkitektur, teknologi og forretning. Du kan omsætte forretningsbehov til robuste IAM-løsninger og har lyst til at være med til at udvikle et vigtigt område i en kompleks organisation.
Vi forestiller os, at du
- Har flere års erfaring med Identity & Access Management som arkitekt, specialist eller i en tilsvarende rolle.
- Har erfaring med IAM- eller IGA-platforme som fx OpenText, SailPoint, Saviynt eller lignende.
- Har arbejdet med identitetsstyring, adgangsstyring og governance, herunder processer som Joiner-Mover-Leaver og Segregation of Duties (SoD).
- Har kendskab til Microsoft Entra ID, Active Directory og moderne autentificeringsløsninger som SSO og MFA.
- Har erfaring med at omsætte forretningskrav til tekniske løsninger og samarbejde med både tekniske og forretningsmæssige interessenter.
- Arbejder struktureret og motiveres af at forbedre processer, standarder og sikkerhed.
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med:
- Privileged Access Management (PAM).
- Integrationer mellem IAM-platforme, HR-systemer og forretningskritiske applikationer.
- Cloud-sikkerhed i Microsoft Azure.
- Relevante certificeringer inden for IAM, cybersikkerhed eller IT Service Management.
Coop tilbyder
Hos Coop får du mulighed for at sætte dit aftryk på et forretningskritisk område og være med til at forme fremtidens Identity & Access Management i en af Danmarks største detailvirksomheder.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger, hvor samarbejde, videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Sammen arbejder vi på at udvikle og modne vores IAM-landskab med fokus på moderne governance-løsninger, automatisering og sikker adgangsstyring på tværs af organisationen.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling, herunder relevante certificeringer og kompetenceudvikling, samt fleksible rammer, herunder én ugentlig hjemmearbejdsdag, der understøtter balancen mellem arbejde og privatliv.
Derudover tilbyder vi en attraktiv ansættelsespakke med sundhedsforsikring, medarbejderfordele, favorable feriehusordninger, bruttolønsordning og personaleindkøbsordning i Coops butikker.
Arbejdsstedet er Coop Danmark i Albertslund.
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV hurtigst muligt og senest den 12. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende og anbefaler derfor, at du allerede søger i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Identity & SAP Operations Jørgen Ludvigsen på mail joergen.ludvigsen@coop.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI-Hybrid #LI-HG1