Jobbeskrivelse
Frugt og Grønt Ansvarlig, Superbrugsen Helsingør
SuperBrugsen
Annonce slut:  27.04.2026
Jobnummer:  158631

SuperBrugsen Helsingør

Du bliver en del af en butik med i alt 90 medarbejdere. Med en central beliggenhed i Helsingør er vi en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at assistere vores mange kunder. Til hverdag har vi en af kædens største kundestrømme, målt på kunder.

Vi er moderniseret i 2026 og søger derfor en medarbejder til butikkens sprødeste afdeling, så hvis du har en god råvarer forståelse og ved hvordan man forkæler kunden med årstidens Frugt & Grønt, så er det dig vi søger.

 

Vi tilbyder:

  • Et job med udviklingsmuligheder

  • En hverdag med stor frihed og ansvar i egen afdeling

  • Mulighed for at sætte dit personlige præg og arbejde kreativt

  • En lokal arbejdsplads med faste kunder og stærkt fællesskab

  • Gode kollegaer, som sætter trivsel højt

  • Medarbejderbonusordning for dig og din husstand, bla. Coop ferie

  • Attraktiv lønpakke, samt løbende udvikling via Coops intensive uddannelsesprogrammer.

 

Dine primære opgaver:

Som frugt- og grøntansvarlig får du det daglige ansvar for frugt- og grøntafdelingen. Det er din afdeling – og du har stor indflydelse på både udtryk, sortiment og kvalitet. Du får mulighed for at arbejde kreativt med præsentation, sæsonvarer og kampagner og sikre, at afdelingen altid fremstår frisk, indbydende og salgsklar.



  • Ansvar for drift og udvikling af frugt- og grøntafdelingen

  • Bestilling, varemodtagelse og sikring af høj kvalitet og minimal spild

  • Opbygning, præsentation og løbende vedligehold af afdelingen

  • Tilpasning af sortiment og udtryk til sæson og lokale kunders ønsker

  • Sikre overholdelse af egenkontrol og hygiejnestandarder

  • Samarbejde tæt med kolleger og bidrage til den gode stemning i butikken



Vi forventer, at du:

  • er synlig i butikken

  • har kendskab til personligt salg, indtjening og godt købmandskab

  • er i besiddelse af humor og er generelt positivt indstillet

  • går forrest og tager ansvar

  • arbejder rationelt og har ordenssans

  • kan arbejde selvstændigt

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Foodchef Johan Daugaard tlf. 20934042

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 27/04/2026

 

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158631
Jobdefinition:  Afdelingsleder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)