Jobbeskrivelse
Foodchef, Kvickly Holte
SuperBrugsen
Annonce slut:  20.09.2026
Jobnummer:  160590

Vi vækster – og søger en ambitiøs Foodchef!

 

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en spændende mulighed for at:

  • bruge din viden inden for tørvare og ferskvare, og samtidig have den daglige ledelse af 4 fuldtid medarbejdere og 12 deltids medarbejdere
  • drive din afdeling med frihed til at påvirke sortimentet
  • blive en del af ledergruppen i varehuset
  • videreudvikle dig gennem træning og uddannelse i Coop-regi

 

Kvickly Holte
Du bliver en del af et varehus med omkring 125 kolleger, midt i hyggelige Holte. Vi har ikke mange turister, men til gengæld rigtig mange faste kunder, som vi kender godt, og som kommer igen på grund af den gode service og kvalitet.
Vi brænder for at skabe en flot og indbydende butik hver dag, hvor kunderne føler sig godt taget imod.
Samtidig er stillingen en oplagt mulighed for dig, der gerne vil udvikle dig. Vi investerer i vores medarbejdere og tilbyder gode karriereveje, både i denne stilling og med mulighed for på sigt at udvikle dig til souschef i distriktet.

 

Din hverdag som Foodchef
Som Foodchef er det først og fremmest din opgave at:

  • sørge for, at der altid er en høj standard i din afdeling
  • sikre sæsonpræget sortimentsoptimering og varebestilling
  • rådgive og betjene vores kunder
  • udarbejde arbejdsplaner, afholde afdelingsmøder og udviklingssamtaler med dine medarbejdere

 

I dagligdagen er det dig, der har blik for kundernes behov og efterspørgsel, og du har stor frihed til at påvirke udvalget i din afdeling inden for Kvicklys rammer og i samarbejde med varehuschefen og souschefen. Samtidig har du det daglige ansvar for medarbejderne i din afdeling. Du klæder medarbejderne på, så de får et godt produktkendskab og motiverer dem i det daglige ved at uddelegere opgaver og ansvarsområder og lade dem komme med deres idéer. Det er alt sammen med til at give dig en både sjov og afvekslende hverdag.

 

Hvad kræver det at blive Foodchef?

  • Du har god erfaring fra detailbranchen
  • Du har ledererfaring, hvor du har haft ansvar for ansættelser mm.
  • Du har god forståelse for tal og regnskaber
  • Du er en holdspiller, som går op i at lykkedes som et hold

 

Som Foodchef skal du både rumme lederegenskaber, så du kan motivere, lære fra dig og styre opgaverne i dagligdagen. Samtidig skal du bruge din faglige viden til at sørge for, at afdelingen imødekommer kundernes behov. Sidst skal du være god til salg, salgsplanlægning og til at sikre en afdeling med høj standard.

 

Tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Varehuschef Lars Lind tlf. 26917700 eller HR-forretningspartner tlf. 4028 2717

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 30. september 2026

 

Vi behandler ansøgninger løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning

 

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160590
Jobdefinition:  Funktionschef
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)