Jobbeskrivelse
Erhvervsjuridisk Chef / Head of Commercial Law
Hovedkontoret
Annonce slut:  31.10.2025
Jobnummer:  157046

Erhvervsjuridisk Chef / Head of Commercial Law

Coop Danmark, Albertslund

 

Har du lyst til at bruge din juridiske kompetencer til at skabe værdi for både forretningen og kunderne? Og trives du i samspillet mellem jura, strategi og mennesker?

 

Hos Coop får du mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen i en af Danmarks største detailhandelsvirksomheder – sammen med engagerede kolleger, der brænder for at finde løsninger, der både styrker forretningen og gør en forskel i hverdagen.

 

Hvis du motiveres af ansvar, samarbejde og meningsfulde opgaver, så er det måske dig, der skal være vores nye Erhvervsjuridiske Chef!

 

Om afdelingen
Du vil blive chef for Coops erhvervsjuridiske team, der fungerer som juridisk business partner for en række af Coops forretningsenheder. Teamet bistår med juridisk support vedrørende indkøbskontrakter og strategiske samarbejder, franchise, M&A, juridiske tvister samt rådgivning indenfor en række forskellige erhvervsjuridiske discipliner, herunder bl.a. selskabsret, konkurrenceret, markedsføringsret, forbrugerret og immaterialret.

 

Afdelingen består p.t. af 2 jurister (inklusive chefen). Det bliver din opgave at udvide afdelingen med yderligere en jurist i første halvår af 2026. Du vil således få 2 juridiske medarbejdere i reference efter opnormeringen af teamet.

 

Du vil have reference til Direktøren for Jura & Risk-området. Jura & Risk tæller i alt 16 medarbejdere.

 

Erhvervsjura er et engageret team, der sætter pris på at være tæt på forretningen og værdsætter sparring og samarbejde.

 

 

Om jobbet
Coop-koncernen er i gang med en transformation, hvilket byder på mange spændende og udfordrerende projekter og opgaver indenfor det erhvervsjuridiske område.

 

Du vil få ansvaret for at lede og videreudvikle det erhvervsjuridiske team og dets services til det næste niveau, men samtidig også yde direkte juridisk support til de forretningsenheder, som teamet er business partner for. Du vil blive leder for en medarbejder, der besidder stor erfaring og har dybe kompetencer indenfor områderne immaterialret, forbrugerret og markedsføringsret.

 

 

Dine primære opgaver:
Som juridisk sparringspartner spænder opgaverne vidt og vil blandt andet omfatte:

 

  • Videreudvikling af det erhvervsjuridiske team, herunder i forhold til teamets servicekoncept til forretningsenhederne
  • Rådgivning i forbindelse med forhandling og udarbejdelse af indkøbskontrakter og strategiske samarbejder
  • Juridisk support vedrørende Coops franchise setup
  • M&A-projekter
  • Rådgivning vedrørende konkurrenceretlige forhold
  • Uddannelse og træning af forretningen i brugen af juridiske værktøjer samt andre relevante juridiske emner
  • Håndtering af tvister
  • Generelle erhvervsjuridiske forespørgsler

 

Du vil have daglig kontakt med kollegaer i mange forskellige forretningsenheder og på alle ledelsesniveauer, og du vil have et selvstændigt ansvar for at udvikle samarbejdsrelationer og forbedre processer indenfor dine ansvarsområder.

 

 

Om dig
Der er tale om en stilling med høj intensitet, og det er vigtigt, at du trives med mange opgaver og projekter, og at du er god til at bevare overblikket i pressede situationer.

 

Personligt opleves du af andre som en holdspiller, der formår at kommunikere klart og tydeligt, selv når tingene er komplicerede. Du vil have berøring med kollegaer i mange dele af organisationen, og det er vigtigt, at du er god til stakeholder management.

 

For at trives i rollen er det en fordel, at du:

 

  • Har erfaring med at have fagansvar og/eller medarbejderansvar
  • Har stor erfaring med forhandling og udarbejdelse af kontrakter, herunder bl.a. teknologikontrakter
  • Har arbejdet med selskabsret og konkurrenceret
  • Har 8-10 års relevant erfaring fra en privat virksomhed og/eller et advokatkontor
  • Har en solid kommerciel forståelse og en forretningsorienteret tilgang i din rådgivning
  • Har erfaring med og interesse i at udvikle løsninger, der matcher forretningens behov
  • Trives med at yde rådgivning i et miljø, der til tider kan være travlt
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som advokat, Cand.jur. eller Cand.merc.jur.

 

 

Coop tilbyder
Som Erhvervsjuridisk Chef får du et udfordrende og meningsfuldt job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder – en organisation med en solid ansvarlighedsprofil.

 

Du får mulighed for at lede dit eget team, der er på en spændende rejse, og du vil spille en central rolle i at udvikle det erhvervsjuridiske område. Stillingen giver dig stor indflydelse på dine opgaver samt mulighed for både faglig og personlig udvikling.

 

Dit arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Albertslund.

 

Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Erhvervsjuridiske Chef? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025, men vi holder løbende samtaler, og tager stillingsannoncen ned, når vi har fundet relevante profiler, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Martin S. G. Christiansen, Direktør, Jura & Risk, telefon +45 26 71 26 64.

 

Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

 

Vi ser frem til at modtage dit CV!

 

 

 

#LI-Hybrid #LI-HG1

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  157046
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)