Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største detailvirksomhed.
Ledende medarbejder på vej mod souschef – SuperBrugsen Gilleleje
Har du ambitioner om at blive Souschef inden for få år? Og har du erfaring fra dagligvarebranchen?
Så har vi en unik mulighed til dig.
Vi er løbet tør for titler – så du kan næsten selv bestemme, hvad du vil kaldes i denne spændende nye stilling. Det vigtigste er, at du vil lede, udvikle og være med til at gøre vores butik til Nordkystens bedste.
Stillingen
Som ledende medarbejder i karriereforløb bliver du en central del af ledergruppen. Du får ansvar for at styrke kundemødet i hele butikken og sikre, at hver oplevelse får kunderne til at komme igen.
Du bliver den koordinerende kraft, der får afdelingerne til at arbejde sammen om det fælles mål: service i topklasse, flotte udstillinger og en butik, vi er stolte af at vise frem.
Dine primære opgaver
- Arbejdsplanlægning for hele huset i samarbejde med afdelingslederne
- Sikre stærkt kundemøde på tværs af butikken – fra udstillinger til service ved kassen
- Lede og koordinere arbejdsgange på tværs af afdelinger
Aktiv deltager i ledergruppen og medansvar for drift og udvikling
Du forstår vigtigheden af at gå forrest på det rigtige tidspunkt og område. Du har overblikket til at prioritere din egen indsats mellem det praktisk operationelle og det ledelsesmæssige og sikrer meningsfuld inddragelse af alle medarbejdere i hverdagen.
Hvem er du?
- Du har erfaring fra supermarked – det er et krav
- Du er stærk i arbejdsplanlægning og kendskab til RAP
- Du har ledelsesmod, er samarbejdsorienteret og motiveres af at udvikle dig
- Du har ambitioner om ledelse og gerne en fremtid som Souschef
Om os
Vi er en stor SuperBrugsen med ca. 100 medarbejdere. Et samarbejdsorienteret team hvor trivsel og arbejdsglæde er af høj prioritet. Vi stræber efter at være Nordkystens bedste butik – og mangler lige dig for at komme helt i mål.
Ansøgning
Vil du høre mere, er du velkommen til at ringe:
📞 Bjarne Mikkelsen – 60 93 06 95
Send ansøgning til:
✉ bjarne.mikkelsen@superbrugsen.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning snarest via "Ansøg nu".