Ejendomsadministrator / Controller
Coop Ejendomme, Albertslund
Har du lyst til at blive en del af et stærkt og dynamisk administrationsteam, hvor du får selvstændigt ansvar og reel indflydelse? Hos Coop Ejendomme får du mulighed for at administrere og styre dit eget ansvarsområde inden for Coop-koncernens ejendomme og lejemål – i en rolle med både faglig bredde og nærhed til forretningen.
Dit nye team
Administrationsteamet består af 7 engagerede medarbejdere og er en del af Coop Ejendomme, som samlet tæller omkring 55 kolleger. Coop Ejendomme varetager administration, drift, vedligeholdelse/modernisering, udvikling og styring af Coop-koncernens ejendomme og lejemål – herunder hele butiksnettet samt nyinvesteringer i ejendomme.
I Ejendomsadministrationsteamet har vi blandt andet ansvar for varslinger, NPI-reguleringer, udarbejdelse af drifts- og varmeregnskaber, bankafstemninger, bogføring og kontering af fakturaer, lejeafstemninger, udarbejdelse af lejekontrakter, klargøring til revision samt budgettering. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at sikre høj kvalitet og rettidighed i opgaverne.
Om jobbet
Som Ejendomsadministrator bliver du en central sparringspartner i afdelingen og får en hverdag tæt på forretningen, hvor dine input bliver hørt og værdsat. Med afsæt i dine erfaringer og kompetencer får du mulighed for at præge arbejdsgange og bidrage aktivt til udviklingen af ejendomsadministrationen.
Du får ansvar for din egen portefølje, som sammensættes i dialog med dig og tilpasses dine kompetencer og præferencer. Porteføljen kan bestå af både ejendomme med eksterne lejere og lejemål, hvor Coop er lejer, primært erhverv men også enkelte boliger.
Derudover repræsenterer du Coop i ejerforeninger, herunder deltagelse i generalforsamlinger samt arbejde med foreningernes regnskaber og vedtægter. Opgaverne kan også omfatte bestyrelsesarbejde og godkendelse af fakturaer.
Vi er et specialiseret team med fokus på kvalitet og effektivitet, og jobbet indeholder også opgaver med udvikling af værktøjer samt løbende optimering af processer.
Dine primære opgaver
Du får ansvaret for din egen portefølje, og opgaverne omfatter alle aspekter af totaladministration, herunder:
- Administration af Coops egne ejendomme – herunder korrekt lejeopkrævning, overholdelse af varslingsfrister i henhold til lejelovgivningen, udarbejdelse af forbrugs- og driftsregnskaber, udlejning af tomme arealer samt budgetstyring
- Administration af lejemål, hvor Coop er lejer (indleje) – primær kontakt til ekstern udlejer, kontrol af lejeopkrævninger, lejereguleringer samt forbrugs- og driftsregnskaber
- Udarbejdelse af lejebudgetter samt løbende budgetopfølgning
- Løbende bogføring, afstemninger og håndtering af energiafgifter
- Repræsentation af Coop i ejerforeninger – deltagelse i generalforsamlinger og bestyrelsesarbejde
- Generel support til hele ejendomsafdelingen inden for ejendomsadministrative områder
Om dig
Vi søger en ambitiøs og engageret Ejendomsadministrator, der har lyst til at være med til at styrke ejendomsadministrationen i en af Danmarks største detailvirksomheder. Du trives med ansvar, arbejder selvstændigt og motiveres af at skabe overblik, struktur og værdi.
For at få succes i jobbet er det en fordel, at du
- Har flere års erfaring som Ejendomsadministrator og en solid regnskabsmæssig forståelse
- Er stærk i Excel og har flair for tal
- Har gode IT-kompetencer og erfaring med Unik Bolig 4 – samt gerne kendskab til Dalux, Penneo og Epona
- Arbejder struktureret og omhyggeligt og tager naturligt ansvar for dine opgaver
- Har lyst til en udadvendt rolle, hvor du lejlighedsvis vil repræsentere Coop i ejerforeninger, drøfte lejevilkår med udlejer mv.
Coop tilbyder
Coop er en af Danmarks største virksomheder, med 38.000 medarbejdere og 900 butikker fordelt over hele landet. Som Ejendomsadministrator får du en central rolle i Ejendomsadministrationsteamet og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med kompetente og engagerede kolleger.
Du får en alsidig og varieret arbejdsdag med stor kontaktflade og et bredt ansvarsområde i et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og frihed under ansvar. Der er gode muligheder for at tilrettelægge din arbejdsdag fleksibelt, herunder mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundhedsforsikring og en række medarbejdergoder, herunder personalerabat, sommerhusudlejning, personaleklubber, indkøbsfordele samt en velfungerende kantineordning.
Du refererer til teamchefen for ejendomsadministration, og dit primære arbejdssted bliver på vores hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Ejendomsadministrator? Så send dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 25. januar 2026 - men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Weje, Administrationschef på telefon +45 20 14 36 07.
Hvis du vil vide mere om Coop ejendomme, så følg med på LinkedIn eller via vores hjemmeside:
https://www.linkedin.com/company/coop-ejendomme
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI-Hybrid #LI-HG1nstallatør, vvs-installatør