Jobbeskrivelse
Demand Planner til Coop Danmark
Hovedkontoret
Annonce slut:  11.10.2026
Jobnummer:  160672

Demand Planner til Coop Danmark

Vil du være med til at udvikle Demand Planning i Coop Danmark? Har du en høj faglighed og et indgående kendskab til Demand Planning, og kan du kombinere det med god forretningsforståelse, så læs videre her.

 

Demand & Store Planning søger en Demand Planner til området Nonfood. Du vil spille en central rolle i at drive og optimere vores forecasting-processer, sikre præcise efterspørgselsprognoser og samarbejde tæt med tværfunktionelle teams for at understøtte en effektiv forsyningskæde.

 

Vi arbejder hele tiden mod et endnu bedre Coop gennem flere supply chain-programmer, der skal understøtte Coops transformation. Et af dem er planlægning til ordre, hvor vi skal sikre et godt kundemøde gennem høj varetilgængelighed: Den rigtige mængde varer skal være tilgængelig på de rigtige tidspunkter, så ingen i Danmark går forgæves i Coops butikker. Her bliver rollen og teamet en naturlig del af arbejdet gennem flere projekter og udviklingsinitiativer, der skal forbedre vores vareflow.

Du bliver en del af et både professionelt og engageret team, og du bliver bindeleddet mellem operations og salg, hvor vi udvikler og implementerer løsninger, der skaber transparens i vores planlægning.

 

Dine primære ansvarsområder:

  • Udvikle og vedligeholde præcise efterspørgselsprognoser ved hjælp af både statistiske modeller og input fra salg, marketing og supply chain.
  • Analysere historiske salgstal, markedstendenser og kampagneeffekter for at forbedre forecastnøjagtigheden.
  • Optimere forecastnøjagtigheden og KPI-målingerne på tværs af kategorier og distributionscentre.
  • Arbejde tæt sammen med Supply Planning, Sales og Finance for at sikre ensartethed i forecasts og lagerstyring.
  • Udvikle og implementere best practice for demand planning-processer og -værktøjer.
  • Identificere risici og muligheder i forsyningskæden for at optimere tilgængelighed og minimere omkostninger.
  • Forberede og gennemføre demand review-møder.
  • Drive, vedligeholde og udvikle vores retail planning-system, Relex.
  • Skabe et optimalt vareflow til Coops butikker og lagre gennem ordreforslag og forecast

Du bliver en del af vores Supply Chain Demand & Store Planning-team, som er kendetegnet ved høj faglighed og et tydeligt kommercielt mindset. Du vil referere direkte til Supply Chain Manager.

 

Din profil:

  • Du har en længerevarende uddannelse indenfor Supply Chain eller lignende
  • Erfaring inden for demand planning, forecasting eller supply chain management, gerne fra dagligvare-, FMCG- eller retail-branchen.
  • Solide analytiske evner og erfaring med forecasting-værktøjer.
  • Kendskab til statistiske metoder og evne til at arbejde med store datamængder.
  • Erfaring med at arbejde i et tværfunktionelt miljø og evne til at kommunikere komplekse analyser på en forståelig måde.
  • Proaktiv og resultatorienteret med evne til at tage ejerskab for processer og projekter.

 

Herudover forventer vi, at du:

  • Har en veludviklet forståelse for data og statistiske forecastmodeller.
  • Er vant til at arbejde med algoritmer og logiske dataflows.
  • Har erfaring med segmentering og differentieret planlægning.
  • Er rutineret bruger af Excel og PowerPoint.
  • Har forståelse for og/eller erfaring med samspillet mellem retail og wholesale.

 

Personlige egenskaber:

  • Du har en skarp sans for analyse og trives med abstrakt tænkning.
  • Du trives med komplekse data og systemer.
  • Du er enormt nysgerrig og sætter pris på udfordringer.
  • Du trives med deep dive-opgaveløsning og bliver motiveret af at finde nåle i høstakken.
  • Du prioriterer meget høj præcision og kvalitet og trives med detaljetungt arbejde.
  • Du arbejder bedst, når du kan fordybe dig, og du formår at udvikle løsninger uden tæt styring.
  • Du trives inden for tydelige strukturer og rammer.
  • Du er god til at udfordre gængs praksis og argumenterer og træffer beslutninger ud fra et datadrevet mindset.
  • Du er holistisk tænkende og sætter altid virksomhedens mål over egne.

 

Vi tilbyder

En attraktiv mulighed for at få en helt central rolle i driften af en af Danmarks mest interessante værdikæder. En spændende og udfordrende Demand Planner-rolle i en foranderlig og resultatorienteret organisation. Du bliver en del af et velfungerende team med et tæt samarbejde på tværs af både kommercielle og logistiske funktioner i en organisation, der giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

En fleksibel arbejdstid på 37 timer i en virksomhed med gode arbejdsforhold og et uformelt arbejdsmiljø på vores kontor i Albertslund.

 

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Supply Chain Manager Bo Thell Bøgvad på mobilnr. 52 21 38 06.

Send din ansøgning og dit CV via knappen “Ansøg” hurtigst muligt og senest 11. oktober 2026.

 

Vi ser frem til at høre fra dig. Vi indkalder løbende til samtaler og modtager kun ansøgninger, der sendes online via nedenstående link.

 

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160672
Jobdefinition:  Supply Chain
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)