Jobbeskrivelse
Demand Planner
Hovedkontoret
Annonce slut:  20.03.2026
Jobnummer:  158246

Demand Planner til Coop Danmark

 

Vi har sendt en af vores dygtige Demand Planner videre i sin udvikling internt i Coop og søger derfor en ny der kan træde ind i vores team.

Vil du være med til at udvikle Demand Planning i Coop Danmark? Har du en høj faglighed og et indgående kendskab til Demand Planning, og kan du kombinere den med god forretningsforståelse, så læs videre her.

 

Du vil blive en del af Coop-familien, som blev stiftet i 1866. I dag er vi ca. 900 butikker over hele landet, fordelt på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK. Vi er ca. 40.000 kolleger, der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.

 

Demand & Store Planning søger en Demand Planner til området Nonfood. Du vil spille en central rolle i at udvikle vores forecasting-processer, sikre præcise efterspørgselsprognoser og samarbejde tæt med tværfunktionelle teams for at understøtte en effektiv forsyningskæde.

 

Vi arbejder hele tiden mod et endnu bedre Coop igennem flere supply chain programmer, der skal understøtte Coops transformation. Et af dem er planlægning til ordre hvor vi skal sikre et godt kundemøde gennem høj varetilgængelighed – den rigtige mængde af varer er tilgængelige på de rigtige tidspunkter så ingen I Danmark går forgæves i COOPs butikker. Her bliver rollen og teamet en naturlig del af det igennem flere projekter og udviklingsinitiativer der skal optimere vores vareflow.

 

Du bliver en del af et både professionelt og engageret team, og du bliver bindeleddet mellem operations- og salg, hvor det er afgørende, at vi udvikler og implementerer løsninger, der skaber transparens i vores planlægning. Du vil referere direkte til Supply Chain Manageren.

 

Dine primære ansvarsområder:

  • Udvikle og vedligeholde præcise efterspørgselsprognoser ved hjælp af både statistiske modeller og input fra salg, marketing og supply chain.
  • Analysere historiske salgstal, markedstendenser og kampagneeffekter for at forbedre forecast-nøjagtigheden.
  • Forbedre forecast accuracy og KPI-målinger på tværs af kategorier og distributionscentre.
  • Arbejde tæt sammen med Supply Planning, Sales og Finance for at sikre alignment på forecast og lagerstyring.
  • Udvikle og implementere best practices for demand planning-processer og værktøjer.
  • Identificere risici og muligheder i forsyningskæden for at optimere tilgængelighed og minimere omkostninger.
  • Forberedelse og eksekvering af demand review møder.
  • Drift, vedligeholdelse og udvikling af vores retail planning system Relex.
  • Skabe optimalt vareflow for Coops butikker og lager igennem ordreforslag og forecast.

 

Din profil:

  • Lidt erfaring inden for demand planning, forecasting eller supply chain management, fra dagligvare-, FMCG- eller retail-branchen.
  • Gode analytiske evner og erfaring med forecasting-værktøjer
  • Kendskab til statistiske metoder og evne til at arbejde med store datamængder.
  • Erfaring med at arbejde i et tværfunktionelt miljø og evne til at kommunikere komplekse analyser på en forståelig måde.
  • Initiativrig, fokuseret på resultater og vant til at påtage sig ansvar for processer og projekter.

 

Herudover forventer vi, at du:

  • Har en veludviklet forståelse for data og statistiske forecast modeller
  • Er vant til at arbejde med algoritmer og logiske dataflows.
  • Har erfaring med segmentering og differentieret planning.
  • Er rutineret Excel og PowerPoint bruger.
  • Forståelse for samspillet mellem retail og wholesale.

 

Personlige egenskaber:

  • Du har en metodisk tilgang og tænker abstrakt.
  • Du har interesse for komplekst data og systemer.
  • Du er enorm nysgerrig og synes udfordringer er spændende.
  • Du trives med deep-dive opgaveløsning, og bliver motiveret af at finde nåle i høstakken.
  • Du prioriteter meget høj præcision og kvalitet, og trives med detaljetungt arbejde.
  • Du trives med fokuseret indsats og længerevarende opgaver, og kan udvikle løsninger på egen hånd.
  • Du trives inden for tydelige strukturer og rammer.
  • Du er god til at udfordre gængs praksis, og argumenterer samt træffer beslutninger ud fra et datadrevet mindset.
  • Du er holistisk tænkende og sætter altid virksomhedens mål over egne.

 

Vi tilbyder

En attraktiv mulighed for en helt central rolle i driften i en af Danmarks mest interessante værdikæder. En spændende og udfordrende Demand rolle i en dynamisk og resultatorienteret organisation. Du vil blive en del af et stærkt team og et tæt samarbejde med både kommercielle og logistiske funktioner i en organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

 

En fleksibel arbejdstid på 37 timer i en virksomhed med gode arbejdsforhold og et uformelt arbejdsmiljø, på vores kontor ligger i Albertslund.

Spørgsmål og ansøgning 

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Supply Chain Manager Bo Thell Bøgvad på mobil. nr. 5221 3806.

 

Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er den 20. marts 2026, men vi kalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringprocessen før fristen, hvis rette kandidat findes. Vi modtager kun ansøgninger, der er søgt online via nedenstående link.  

 

#LI-Hybrid  #LI-HG1 

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158246
Jobdefinition:  Indkøb
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)