Jobbeskrivelse
Commercial Manager
Hovedkontoret
Annonce slut:  15.06.2026
Jobnummer:  159284

Commercial Manager, Retail Media

Bliv drivkraften i et af Coops vækstområder

Retail media er blandt de hurtigst voksende discipliner i dansk markedsføring – og hos Coop står vi med et af landets stærkeste udgangspunkter: 2 millioner medlemmer, 900 butikker, Danmarks mest brugte og prisvindende loyalitetsapp og en bred portefølje af digitale og fysiske kanaler tæt på købsbeslutningen.

Vi søger en kommercielt stærk profil, der vil være med til at sætte tempo og retning på vores retail media-forretning – med ansvar for både medierådgivning og salg til nogle af Danmarks største leverandører og mediebureauer.

Om rollen

Som Commercial Manager bliver du den centrale drivkraft for vores retail media-salg. Du rådgiver leverandører om strategisk og taktisk brug af Coops medieflader, bygger pipeline og lukker aftaler – tæt på vores indkøbsteams, der har den daglige dialog med leverandørerne.

Du refererer til leder af Loyalitet og Digital Kundeoplevelse, og har en stiplet linje til leder af Medier og Digital Marketing. Du bliver del af et tværfagligt setup, hvor alle kompetencer på tværs af salg, planlægning, eksekvering og udvikling arbejder tæt sammen.

Området har stor strategisk bevågenhed i Coop, og du får både plads til at forme og skalere forretningen.

Dine ansvarsområder

  • Drive salg af retail media-løsninger til Coops leverandører og mediebureauer
  • Rådgive om strategisk og taktisk brug af Coops mediekanaler – online og in-store
  • Bygge og drive en stærk pipeline gennem struktureret opsøgende arbejde
  • Samarbejde tæt med indkøbsteams om kommercielle muligheder
  • Repræsentere Coop i kundemøder, konferencer og brancheforaer
  • Være med til at udvikle retail media som forretningsområde

Måske er du i dag…

…Key Account Manager på et mediebureau, sidder med medieindkøb eller -planlægning i et større FMCG-hus, eller har en lignende rolle, hvor du arbejder kommercielt med medier. Det vigtigste er, at du:

  • Har solid erfaring med medierådgivning og/eller mediesalg (typisk 4+ års erfaring)
  • Forstår FMCG/retail-dynamikken mellem kampagner, kategori og salg
  • Er kommercielt skarp, struktureret omkring pipeline og motiveres af at lukke aftaler
  • Er en stærk formidler – både i pitch, kundemøder og på scenen
  • Opbygger naturligt tillid og langsigtede relationer

Erfaring med retail media specifikt er et plus, men ikke et krav – vi forventer, at du kan lære det hurtigt.

Det får du hos Coop

Et unikt udgangspunkt for retail media:

  • 2 millioner medlemmer og Danmarks mest brugte loyalitetsapp som datafundament
  • Adgang til en bred medieportefølje – fra in-store og ugentlige aviser til app og programmatic
  • En arbejdsplads ejet af medlemmerne, hvor samfundsansvar og bæredygtighed er en del af DNA'et

Vilkår og personalegoder:

  • Konkurrencedygtig løn
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Kantineordning og medarbejderrabat hos Coops kæder
  • Fleksibel hverdag med en ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Stærkt fokus på personlig og faglig udvikling

Praktisk

Lokation: Coops hovedkontor, Roskildevej 65, Albertslund

Tiltrædelse: Hurtigst muligt / efter aftale

Ansøgningsfrist: 15. juni – vi screener løbende og holder samtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Rekrutteringsproces: Indledende samtale → case og personprofilanalyse → afsluttende samtale

Spørgsmål? Kontakt Anders Felbo Pold, Chef for Loyalitet og Digital Kundeoplevelse på anders.felbo.pold@coop.dk eller 61462874 for en uformel snak om rollen.

Om Coop

Coop Danmark er en af landets førende dagligvarekoncerner og Danmarks største demokratiske virksomhed, ejet af 2 millioner medlemmer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount.

Vi tror på, at forskellige perspektiver gør os stærkere som virksomhed, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset baggrund, alder, køn, etnicitet eller livssituation – til at søge.

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159284
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)