Jobbeskrivelse
Salgsleder, SuperBrugsen Vindinggård, Vejle
Annonce slut:  09.03.2025
Jobnummer:  154532

SuperBrugsen Vindinggård, Vejle

Vi søger en salgsleder til vores team, som består af 40 medarbejdere. Butikken ligger i Vindinggård Centret, og er nem at komme til hvad enten det er i bil eller med offentlig transport. Vi arbejder hver dag for at give vores kunder en god indkøbsoplevelse, og mangler derfor et dig, som har lyst til at bidrage til dette. 

 

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få en unik mulighed for at:

  • blive en del af ledergruppen i en dagligvarebutik med 40 medarbejdere
  • prøve kræfter med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer
  • påvirke og udvikle et specifikt fagområde

 

Din hverdag som salgsleder

 

Som salgsleder i SuperBrugsen er det først og fremmest din opgave at:

 

  • sørge for, at der altid er en høj standard i din afdeling og altid levere en salgsklar butik
  • sikre drift og økonomi i din afdeling ( som kan være ferskvare el. tørvare - aftales nærmere)
  • udvikle afdelingen og påvirke sortimentet
  • ledelse af unge medarbejdere på dine vagter, med mulighed for mere ansvar hvis det ønskes
  • Weekendarbejder i gennemsnit hver 3. weekend (lørdag & søndag)

 

 

Med SuperBrugsens lokale forankring er din kontakt med kunderne vigtig. Som salgsleder bruger du tid på at tale med kunderne for at kende deres behov og skabe en god relation. Du har her gode muligheder for at præge sortimentet i din afdeling og skabe gode resultater.

 

 

Erfaring fra dagligvarebranchen

 

  • Du er minimum uddannet som salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling
  • Har muligvis kendskab til brugen af driftsopfølgningsværktøjer
  • Du har god forståelse for tal og regnskaber
  • Er du god til at arbejde med sociale-medier, er det en fordel, men ikke et krav
  • Tiltrædelse gerne 1/4 eller efter aftale.  

 

Som person er du en god kollega, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og formår at igangsætte de rette initiativer for butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.

 

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

 

Uddeler: Jan Nielsen 76400880/50710869

 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 9/3 2025, og gerne før.

 

Vi behandler ansøgninger løbende

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount samt Coop.dk. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  154532
Job type:  Fuldtid
Region:  Midtjylland