Bliv kongen af kød - og slagterelev i Kvickly
Få stærke venskaber i et fedt, socialt miljø. Her lærer du et håndværk fra bunden. Og hjælper vores kunder til gode oplevelser.
I Coop er vores vision at få danskerne til at spise bedre, og du får mulighed for at hjælpe til. Bliv slagterelev i Kvickly Lemvig. Vi fokuserer på Kvalitet og godt håndværk, og vi glæder os til at byde dig velkommen i et super sammenhold.
Lær et håndværk helt fra bunden
Som slagterelev kommer du ind i et stærkt fællesskab, hvor vi lærer dig slagterfaget fra bunden. Sammen sørger vi for, at vores kunder får gode madoplevelser.
Du bliver hurtigt en af eksperterne, som hjælper vores kunder og viser dem og anretter vores slagterprodukter i butikken. Og vi sørger for, at du:
- lærer om udskæringer og tilberedning
- bliver klædt på til at kunne lave fx grillretter, slowfood og stegeretter
- får en masse sparring og en målrettet plan for din elevtid
Du får venner for livet og en fed elevtid
Når du starter, får du en målrettet plan for din elevtid. Du kommer også på korte, fede skoleophold med en masse andre elever på din lokale slagteriskole.
Samtidig bliver du også tilmeldt Coop Power moduler, 4 stk. i alt, hvor vi sammen sætter fuld fokus på din læring, trivsel og de muligheder der byder sig som en del af Coop familien. Her får du sammen med andre lærlinge i Coop mulighed for at eksperimentere med nye trends, sammensætte lækre og komplette måltidsløsninger samt træning i at opbygge indbydende og sælgende diskoplæg. Dagene er fuldt af inspiration, nysgerrighed og der eksperimenteres i køkkenet. Og der er en masse fælles aktiviteter. Det giver dig nye venner for livet.
Som slagterelev i Kvickly får du altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og venskaber.
Du bestemmer selv din fremtid
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder. Men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker. Hvor lang tid din elevperiode tager, kommer an på din baggrund og dine mål
Vil du indtage tronen som kongen af kød?
- Du har lyst til at prøve kræfter med det gode håndværk og vil lære det til perfektion.
- På samme tid får du et kick af at være i butikken og hjælpe dine kunder.
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Gourmetslagter’ eller ’Detailslagter’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
Vi glæder os til at lære dig at kende
Hvis du går rundt med en lille drøm i maven om at blive god til at skære en bøf perfekt, så send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 24/2-25
Du kan også kigge forbi Kvickly Lemvig og tage en snak med slagtermester Jonas Toelberg eller ringe på 42118875