Jobbeskrivelse
Learning & Development Business Partner
Hovedkontoret
Annonce slut:  07.03.2025
Jobnummer:  154554

Er du passioneret omkring at udvikle ledere og organisatoriske processer? Brænder du for at drive og facilitere læringsinitiativer? og vil du være med til at forme fremtiden for vores ledere og deres udvikling?

 

Så kom og bliv vores nye Learning & Development Business Partner på vores hovedkontor med 1.200 medarbejdere, hvor du bliver en del af en dynamisk og mangfoldig virksomhed.

 

 

Dit nye team

Du bliver en del af teamet People & Performance, hvor vi er 8 engagerede kollegaer, der arbejder med læring og udvikling, arbejdsmiljø og rekruttering. Selvom 8 er et lige tal, er vi meget ulig hinanden. Der er, og skal være, plads til forskelligheder. Vi bidrager med hver vores styrker, idérige inputs fra én side mødes af holistisk analyse og bliver til nye helheder – en fælles signatur.

 

Du vil møde et team, der er nysgerrige på hinanden og hvor du vil opleve høflig indblanding. På samme vis, er der mulighed for at summe og fordybe sig uden der bliver set skævt til det. Stillingen er nyoprettet, så det er vigtigt, at du har evner for og lyst til at forme stillingen og bidrage med nye ideer og indsatser. Du er god til at skabe netværk og gå i dialog med mange forskellige stakeholders.

 

Du vil referere til HR Chefen for People & Performance (P&P), og din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund.

 

 

Om jobbet
Du bliver ansvarlig for at udvikle, drive og facilitere uddannelsesaktiviteter og -tiltag for vores 200 ledere på hovedkontoret. Du får ansvar for proaktivt at implementere og udvikle uddannelsesområdet gennem målrettede læringstiltag, så videns- og kompetenceniveauet blandt vores ledere højnes.

 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet i P&P, HR-teamet i Coop Danmark, HR Chefer samt funktionscheferne på tværs af Coops hovedkontor og kæder.

 

Det bliver din opgave at være nysgerrig og lyttende i forhold til at kortlægge, hvor der først skal sættes ind i de forskellige forretningsenheder. Derfor vil du som noget af det første etablere relationer til relevante stakeholders på hovedkontoret, i kæderne og støttefunktionerne.

 

 

Mere specifikt vil du arbejde med følgende hovedopgaver

  • Kortlægge uddannelsesbehov og prioritere aktiviteter
  • Tilrettelægge, organisere, koordinere og gennemføre interne uddannelsesforløb og seminarer for ledere på servicekontoret
  • Understøtte udviklingen af/og facilitere digital læring med konkrete indsatser for ledere
  • Være sparringspartner for kollegaerne i afdelingen
  • Lede og udvikle projekter - udarbejdelse og vedligeholdelse af projektplaner, tidsplaner, budgetter og sikre disse er kendt for interessenterne
  • Sikre projektfremskridt og rapportering til HR-ledergruppen

 

 

Om dig

Du har erfaring med organisatorisk læring og udvikling af ledere og er vant til at udvikle og drive dine egne indsatser. Du er tydelig og relevant i din kommunikation, og det er naturligt for dig, at opbygge netværk og aktivt opsøge interessenter for at få ny viden og på denne baggrund prioritere dine indsatser.

 

Som person er du udadvendt og selvstændig. Du arbejder målrettet og struktureret og formår at forme og prioriterer opgaver i samarbejde med dine stakeholders.

 

Vi forestiller os at du har flere af nedenstående kvalifikationer:

 

  • Erfaring med udvikling af nye ideer og tiltag som understøtter og højner kompetencer hos ledere
  • Gode formidlingsevner
  • Stærk til at opbygge og udvikle relationer til stakeholders
  • Erfaring med facilitering af seminarer, workshops og gå hjem-møder
  • Bidrage til en åben, positiv og anerkendende kommunikation
  • At arbejde vedholdende og selvstændigt og tage ansvar for projekter fra start til slut
  • God forståelse for hvordan de forskellige indsatser forankres organisatorisk
  • Har en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau

 

 

Coop tilbyder
Du vil opleve en arbejdsplads der viser engagement, vilje og mod, hvor vi har et fælles mål om at skabe fremtidens Coop til glæde for vores kunder, medarbejdere og forretning. Du vil blive en del af et team af dygtige kollegaer, og du får mulighed for at præge din egen udvikling.

 

Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Interesseret?

Er du klar til at blive vores nye Learning & Development Business Partner? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 7. marts 2025, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Thrane Larsen, HR Chef People & Performance & 365discount på telefon +45 61 97 12 35. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

Vi ser frem til at modtage dit CV!

 

 

#LI-Hybrid  #LI-HG1

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount samt Coop.dk. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  154554
Job type:  Fuldtid
Region:  Hovedstadsområdet