Coop Logistik er en afgørende brik, når varer skal pakkes og leveres til Coop's mange butikker. Vores fælles mål er, at vi sammen sikrer de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt – friske og til aftalt tid.
Odense Distributionscenter
Ved Odense Distributionscenter er vi ca. 320 kolleger, der arbejder 24 timer i døgnet, fra søndag aften, hvor natholdet starter op og frem til fredag aften.
Odense Distributionscenter er et non-food og tørvarecenter, der håndterer alt lige fra pasta, sodavand og mel til håndklæder og tandpasta. Samtidig fungerer centeret også som baglager.
Lagermedarbejder til aftenhold
Vi søger nu kvalitetsbevidste lagermedarbejdere til fastansættelse på vores aftenhold, fuld tid på 34 timer.
En del af vores nye medarbejdere vil i den første del af ansættelsen skulle arbejde på vores nathold, hvorefter man skifter til fast aftenhold.
Arbejdstiderne på aftenholdet er som følger:
Mandag 14.30-22.30
Tirsdag, onsdag og torsdag 14.00-21.30
Fredag 14.00-21.00
Hvad kan du forvente af os?
Som lagermedarbejder ved os, kan du forvente en uformel omgangstone med højt til loftet. Vi er altid klar på at forbedre os, så ideer vil der altid blive taget positivt imod.
Butikkerne er vores kunder, så du vil opleve, at der i høj grad er fokus på at vores slutprodukt er af højeste kvalitet.
Herudover har vi løbende fokus på din udvikling igennem udviklingssamtaler og andre aktiviteter.
Vi kan tilbyde dig:
- Fast mødeplan
- God grundløn og tillæg efter overenskomst
- God kantineordning, der sørger for god mad
- Coops attraktive personalekøbsordning
- Intern feriehusudlejning i Danmark og store dele af Europa til fordelagtige priser
- Pension og god sundhedsordning
Du får naturligvis stillet arbejdstøj og sikkerhedssko til rådighed
Hvad forventer vi af dig?
Vi stiller høje krav til dig og dine kompetencer. Du har ordenssans og evner at arbejde struktureret. Samtidig evner du at have fokus på din og andres sikkerhed.
Herudover kan du se dig selv i følgende:
- du har fysik til manuelt arbejde
- du overholder mødetider og aftaler
- det er naturligt for dig at tage ansvar for dine opgaver, såvel som for det team, som du indgår i
- du trives med at arbejde med tydelige mål
Lagererfaring er en fordel, men ikke et krav. Har du motivationen, så skal vi nok lære dig resten.
Det praktiske
Fristen for at søge jobbet er den 5. maj 2025.
Ansøgninger vurderes løbende og der indkaldes løbende til samtale. Skulle vi finde de rette kandidater før annoncens udløb, da vil annoncen blive lukket ned. Vi opfordrer derfor til, at du ansøger hurtigst muligt.
Vi gør opmærksomme på, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail eller i papirform