Jobbeskrivelse
Kunderådgiver Medlemsservice
Hovedkontoret
Annonce slut:  01.07.2025
Jobnummer:  155741

Vil du være med til at levere kundeservice i topklasse? Coop søger kunderådgiver til Medlemsservice

Brænder du for kundeservice og ønsker du at gøre en forskel for mere end 2 millioner medlemmer hver dag? Så er det måske dig, vi står og mangler!

 

Coop Danmarks Medlemsservice søger en serviceminded og engageret kollega, der brænder for at skabe gode kundeoplevelser i en af Danmarks største virksomheder.  

Som kunderådgiver bliver du en vigtig kontaktflade mellem Coop og vores mange medlemmer, når du dagligt håndterer en bred vifte af henvendelser på tværs af forskellige platforme.
Du vil primært behandle telefoniske henvendelser, men også hjælpe medlemmerne via mail og chat.

Du bliver en del af et tværgående team på 20 kollegaer fordelt på tre arbejdsområder (Medlemsservice, Forbrugerservice og reception). Vi sidder på hovedkontoret i Albertslund som en del af Servicedesk hvorfor du til daglig får fornøjelsen af at dele kontor med endnu flere gode kollegaer. Der er en uformel og hjertelig stemning i teamet hvor vi forventer meget af hinanden.

Som prisvindende kundeservice tre år i træk er høj kvalitet og god service ikke noget vi bare taler om – det er noget vi sætter en ære i at praktisere hver eneste dag.  

Derfor forestiller vi os, at du:

🏅 Har det bedst i en kundeorienteret rolle hvor du går lige så meget op i god service som vi

📞 Trives i en driftsafdeling hvor den primære arbejdsopgave er telefonisk kundehåndtering  

💪 Er proaktiv og tager ansvar for de daglige opgaver i afdelingen

 

👫 Er en teamplayer der bidrager til et positivt arbejdsmiljø hvor vi spiller hinanden bedre

 

🤸Elsker at lære nyt og tør udfordre ’sådan plejer vi at gøre’ - tankegangen

 

🚀 Ser værdien i fysisk tilstedeværelse i et kontorlandskab hvor der aldrig er helt stille

 

🏃Ikke er bange for et arbejdsmiljø hvor vi i perioder løber ekstra stærkt for at nå i mål

Derudover forventer vi, at du har en god teknisk forståelse og har nemt ved at navigere i mange forskellige IT-systemer. Det er desuden en fordel hvis du har erfaring fra kundeservice, callcenter eller lignende. 

Det er et krav, at du har stærke kommunikative evner, og at du er flydende både skriftligt og mundtligt på dansk.

Stillingen er på fuldtid og arbejdstiden er mandag-fredag kl. 08.00-16.00.

Vi tilbyder

En social arbejdsplads hvor faglighed og trivsel er i fokus

🌈 En kultur med respekt for hinanden uanset alder, køn, etnicitet eller andre forskelligheder. Vi tror oprigtigt på, at vi kan lære noget af hinanden – netop fordi vi er forskellige

🤝 Et job med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største detailvirksomheder med en stærk ansvarlighedsprofil

Et fællesskab bestående af ca. 40.000 kollegaer og mere end 2 millioner medlemmer

🎁 Pensionsordning og medarbejdergoder som f.eks. personalebonus i Coops butikker, sommerhusudlejning, kantineordning, personaleklubber og meget mere

🏡 Mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag

🍰 Rigelige mængder fødselsdagskage, fredagskage eller bare-fordi-kage, dårlige jokes og andre hyggelige kollegiale indslag


Skal du ikke bare være vores nye kollega?

Det synes vi! Hvis du altså kan se dig selv i ovenstående

 

Så send os dit CV via formularen senest d. 01. juli 2025 – vi vil glæde os til at høre fra dig.

 

Og faktisk kan vi slet ikke vente med at byde dig velkommen i teamet, hvorfor ansættelse også ønskes hurtigst muligt. Dog har vi forståelse for at sommerferien kan være booket og planlagt, men vi er sikre på at vi kan finde en løsning der passer både dig og os.

 

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du hjertens velkommen til at kontakte teamleder Elena Jantzen på elena.jantzen@coop.dk

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155741
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)