Del denne stilling
Rekvisitions-id:  138630
Kæde:  Servicekontoret
Job Type:  Elev

Kontorelev i Coop

Start din karriere hos os!

Vil du have en alsidig kontoruddannelse i hovedstadsområdet og i hjertet af dansk detailhandel? Så er det måske dig, der skal være en af Coops nye kontorelever.

 

Vi søger kontorelever til at starte den 1. september 2022.
Som kontorelev med speciale i administration kommer du godt fra start i din karriere. Hos os i Coop giver det mening at lægge vægt på, at du udvikler dig både personligt og fagligt. Du gennemgår et 2-årigt uddannelsesforløb med 11 ugers skoleophold på UNord i Lyngby sammen med andre Coop-elever.

 

En alsidig hverdag i en af Danmarks største virksomheder
Som kontorelev på Coops hovedkontor i Albertslund kommer du rundt i 2 forskellige afdelinger (fx indkøb og marketing) under uddannelsen. Du deltager i afdelingernes daglige arbejdsopgaver, og en stor del af dit arbejde består af kontakt til vores butikker, leverandører og kollegaer på servicekontoret, samt tværgående administrative opgaver.

Kom godt fra start med et team af hjælpsomme kollegaer
Som kontorelev er du sammen med dine kollegaer ansvarlig for, at kunderne, butikkerne og Coops samarbejdspartnere oplever kvalificeret service. Du får en masse gode kollegaer, som står klar til at støtte dig. Derudover har vi fællesaktiviteter såsom afdelingsarrangementer og en ugentlig fællesfrokost med Coops øvrige kontorelever, så du bliver en del af et netværk af kollegaer og elever fra dag 1.

Vi forventer:

  • At du har gennemført en STX, HF, HHX, HTX eller EUX, evt. suppleret med en EUS
    • Dine niveauer skal være adgangsgivende til kontoruddannelsen med speciale i administration, og hvis du er i tvivl, kan du kontakte din studievejleder
  • At du er struktureret anlagt og er god til at kommunikere med andre både mundtligt og skriftligt
  • At du har interesse i et administrativt job og er indforstået med, at rutiner er en stor del af arbejdsdagen
  • At du har haft et fritidsjob - gerne inden for detailhandel eller kontor
  • At du tager ansvar for din egen uddannelse, og bidrager med dine idéer og tanker i dit arbejde
     

Som person er du nysgerrig og har motivationen til at lære. Du er ansvarsfuld, initiativrig og udviser engagement i det, du laver.

”Min tid som kontorelev i Coop er gået utrolig stærkt, da jeg har fået mulighed for at prøve mange forskellige opgaver af. Ved at være åben og positiv har jeg lært meget – både fagligt og personligt, som jeg kan bruge i min fremtidige karriere” - Camilla, færdiguddannet sep. 2021.

I Coop tilbyder vi dig:

  1. Muligheden for at udvikle dig i en af Danmarks største virksomheder, som tager et stort socialt og klimamæssigt ansvar
  2. En bred kontoruddannelse, hvor du selv har indflydelse på hvilken retning du vil tage
  3. En elevplads med gode muligheder for en efterfølgende fastansættelse
  4. En spændende hverdag i en virksomhed hvor fællesskab, kollegaskab og en uformel omgangstone vægtes højt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte HR Udviklingskonsulent Lone Juul Andersen på mail: lone.juul.andersen@coop.dk.

Send din ansøgning via ”Søg job” senest den 8. august 2022.
Vedhæft kopi af dine eksamenspapirer eller sidste terminsprøvepapirer. Samtaler vil blive afholdt i uge 32, 33 og 34. Da start er allerede den 1. september, skal du have sikret, at du har en adgangsgivende uddannelse, inden du ansøger. Er du i tvivl, kan du kontakte din studievejleder.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop365 og Irma samt Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.