Jobbeskrivelse
Kommunikationschef
Hovedkontoret
Annonce slut:  08.05.2026
Jobnummer:  158876

Kommunikationschef
Coop Danmark, Albertslund

 

Har du lyst til at have ansvar for kommunikationen i en af Danmarks største virksomheder, hvor opgaverne kommer hurtigt, og dagsordenerne ændrer sig hyppigt? Motiveres du af at sætte en klar strategisk retning og samtidig selv være tæt på eksekveringen? Hos Coop Danmark søger vi en kommunikationschef, der både kan tænke langsigtet og handle her og nu. En profil, der forstår forretningen, navigerer sikkert i komplekse interessenter og trives med at være tæt på leverancerne.

Her får du en central rolle med stor synlighed og direkte ansvar for kommunikationsindsatsen – og mulighed for at udvikle kommunikationen i en organisation, der er tæt på hverdagen hos millioner af danskere.

 

Om Coop
Coop Danmark er en betydende aktør i dansk detailhandel og en virksomhed, der ofte sætter dagsordenen i både branche og samfund. Med et stort medlemsgrundlag og klare værdier bidrager Coop betydningsfuldt til diskussioner om fx fødevarer, ansvarlighed og bæredygtighed.

Vi står midt i en transformation med fokus på en mere effektiv og robust forretning. Det stiller høje krav til klar, troværdig og rettidig kommunikation – både internt og eksternt – i et landskab med mange interessenter og stor opmærksomhed.

 

Om jobbet
Som kommunikationschef hos Coop Danmark får du ansvaret for at forbedre og samle virksomhedens kommunikation – med fokus på tidlig involvering og maksimal effekt. Du sætter den strategiske ramme og omsætter den til en samlet, prioriteret kommunikationsplan, der binder fx årsregnskab, ESG og lanceringer sammen i én tydelig retning.

Du samarbejder målrettet med presse og ekstern kommunikation ved at planlægge og time indsatser, så Coop i højere grad sætter dagsordenen. Samtidig er du tæt på det daglige arbejde og løfter niveauet for den interne kommunikation.

Det betyder konkret, at du:

  • Sætter den strategiske retning for al kommunikation og omsætter den til en samlet, prioriteret plan
  • Bringer kommunikation tidligt ind i centrale indsatser som fx ESG, årsregnskab og lanceringer
  • Planlægger og eksekverer målrettet presseindsats med fokus på timing, gennemslag og dagsordenssætning
  • Identificerer og udvikler de gode historier – og sikrer, at de udnyttes optimalt
  • Sikrer sammenhæng, prioritering og fremdrift på tværs af en høj kommunikationsvolumen
  • Håndterer mediesager med overblik, timing og sikker levering
  • Forbedrer den interne kommunikation og sikrer tydelig formidling af retning og beslutninger
  • Rådgiver og underststøtter ledelse og nøglepersoner med budskaber, oplæg og kommunikationsgreb
  • Balancerer løbende mellem ekstern og intern kommunikation (ca. 80/20) i et miljø præget af hyppige forandringer

 

Stillingen refererer til Kommunikations- og marketingdirektøren.

 

Om Team & Ledelse
Du leder et lille, erfarent team bestående af en pressechef, en senior kommunikationsrådgiver og en kommunikationsrådgiver. Teamet driver presse, PR, sociale medier og indholdsproduktion og fungerer som sparringspartner for hele organisationen.

Du samarbejder tæt med pressechefen om at sikre en præcis og effektiv presseindsats, mens teamet selv producerer indhold og udmønter strategierne i praksis. Din opgave er at sætte retning, prioritere skarpt og løfte det faglige niveau – så indsatserne hænger tæt sammen med den overordnede kommunikationsstrategi for Coop Danmark.

Afdelingen er velfungerende med høj trivsel og god evne til at planlægge egne opgaver. Din opgave bliver at fastholde kulturen og videreudvikle kompetencer og samarbejde.

 

Om dig
Du er en erfaren kommunikationsprofil, der både tænker strategisk og eksekverer i praksis – og som motiveres af at skabe klar retning og konkret effekt i en kompleks organisation som Coop Danmark.

Du:

  • Har solid erfaring med strategisk og kommerciel kommunikation
  • Navigerer sikkert i organisationer med høj kompleksitet, mange interessenter og stor offentlig bevågenhed
  • Har dokumenteret erfaring med krisehåndtering og leverer roligt og præcist i pressede situationer
  • Forstår, hvordan kommunikation aktivt understøtter forretningens mål og position
  • Trives med tidlig involvering og omsætter komplekse dagsordener til klar og handlingsorienteret kommunikation
  • Er i stand til at udvikle gennemarbejdede strategier og taktiske tiltag på topniveau
  • Bidrager engageret til den daglige udførelse af opgaverne
  • Har solid indsigt i nyheds- og samfundsforhold og identificerer relevante historier
  • Kommunikerer sikkert og overbevisende – både skriftligt og mundtligt
  • Har ledelseserfaring og kan få et lille team til at levere markante resultater

 

Du kan komme fra mange forskellige miljøer – fx større virksomheder, medier, interesseorganisationer eller det politiske system. Det afgørende er din evne til at skabe retning, fremdrift og gennemslag.

 

Coop tilbyder
Hos Coop Danmark bliver du en del af en organisation med tydelige værdier og høj offentlig interesse – hvor kommunikation er afgørende for at forbinde forretning, medlemmer og samfund. Du får en central rolle tæt på direktionen, hvor du kan være med til at udvikle, hvordan Coop sætter dagsordener og skaber effekt.

Som kommunikationschef får du:

  • En strategisk nøglerolle med ansvar for strategiske beslutninger og mandat til at sætte retning
  • Ledelse af et erfarent team med eget ansvar for opgaveløsning
  • Tæt samarbejde med direktion og centrale forretningsområder
  • En hverdag, der kombinerer strategiske opgaver med praktisk gennemførelse i et travlt arbejdsmiljø

 

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring samt medarbejdergoder som rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning og personaleklubber.

Derudover fleksible arbejdstider og mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag med base i Albertslund.

Stillingen er for dig, der vil bringe kommunikation tidligt i spil og være tæt på leverancerne.

 

Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Kommunikationschef? Så send dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular.

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2026.

 

Vi afholder samtaler løbende og tager annoncen ned, når vi har fundet de rette kandidater.

Vi ser frem til at modtage dit CV.

 

#LI-Hybrid #LI-HG1

 

 

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158876
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)