Vil du være med til at forme fremtiden for dansk detailhandel? Kan du fylde danskernes indkøbskurve med alt, hvad de behøver til husholdningen og deres kæledyr? Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og udvikle dig som leder?
Så er her er en fantastisk mulighed for dig til at blive en del af Coop på et spændende tidspunkt. Sammen med dit team vil du være med til at drive og udvikle Coops kategori for Husholdning & Dyreartikler. Vi har sat en ambitiøs retning for fremtidens Coop, med fokus på udvikling og indkøb af dagligvarer til vores 900 butikker landet over. Vores ambition er, at Coops kunder altid bliver inspireret i vores butikker og kan finde de varer, der passer til deres behov.
Om jobbet
Som Kategorichef kommer du til at spille en central rolle i realiseringen af Coops ambitiøse strategi på vareområdet. Du bliver således det centrale omdrejningspunkt i arbejdet med at drive og udvikle sortimentet for husholdning og dyreartikler, der matcher kundernes behov på kort og lang sigt. Du får således rollen som kundernes foretrukne indkøbsagent.
Vil du have ansvar og udvikle dig fra dag ét?
Så hjælp os med at omsætte strategien til konkrete kommercielle tiltag og inspirer os til at tænke i nye baner - både med hensyn til varevalg, kampagneplanlægning og forretningsstyring, alt sammen på kundernes præmisser.
Som kategorichef får du ansvar for et bredt varesortiment indenfor husholdning og dyreartikler, som du driver og udvikler sammen med dit team. Du vil stå for en butiksomsætning på omkring 1 mia. kr. og arbejde på strategisk, taktisk og operationelt niveau.
Dine primære opgaver vil være:
- Sætte den strategiske retning for sortimentet og teamet, samt omsætte strategien til konkrete kundeorienterede tiltag i samarbejde med vores dygtige kolleger i kæderne
- Forretningsstyring: Være tæt på din forretning i dagligdagen og forstå den finansielle udvikling i dine kategorier og handle på din viden
- Skabe overblik over dine kategorier og samtidig evne at dykke ned i detaljen
- Budgetansvar: udarbejde indsatser i relation til de finansielle mål
- Udvikle og optimere sortimentet baseret på kundernes ønsker og nye trends indenfor dine vareområder, inklusive prissætning
- Analysere salgs data og markedsanalyser samt iværksætte tiltag, der forbedrer performance og kundeoplevelser
- Håndtere dialog med leverandører og kæder omkring optimering af forretningen samt stå for leverandørforhandlinger
- Varetage den daglig ledelse af 4 dedikerede medarbejdere med udgangspunkt i Coops ledelsesgrundlag
Dit nye team
Som Kategorichef for Husholdning & Dyreartikler vil du lede et team af 4 engagerede medarbejdere: en indkøber, en kategoriplanlægger, en kampagneplanlægger og en elev. Du bliver også en del af ledergruppen i Kategoriteamet Nearfood (personlig pleje, baby, husholdning & dyremad), som består af en anden Kategorichef og Kategoridirektøren, som du vil referere til.
Vi har en uformel tone med højt fagligt engagement, hvor vi sparrer og udveksler idéer med hinanden.
Om dig
Som person er du selvstartende og parat til at tage end to end ansvar fra indkøb til salg i butik. Du har kundefokus, så du ved at forbrugerne er det vigtigste for, at vi lykkes. Du har naturlig forståelse for, at vores kolleger i butikkerne skal have det bedste sortiment og de bedste priser at arbejde med i en travl hverdag.
Du har passion for varer og kender allerede til kategoriarbejde i kraft af din erfaring fra detail eller leverandørsiden.
Med et sikkert øje for trends og markedsudvikling bidrager du til, at vi bliver endnu mere kundevendte, og med din stærke forretningsforståelse styrer du dine kategorier så de finansielle mål opnås.
Du bidrager til teamet med godt humør og høj energi og kan udvikle dine medarbejdere.
Vigtige kompetencer for succes i Coop:
- Flere års erfaring fra detailhandel eller leverandørsiden
- Godt kendskab til FMCG
- Øje for trends og markedsudvikling
- Erfaring med kategoriprocesser
- Analytisk tilgang og øje for detaljer
- Teoretisk fundament (f.eks. cand.merc., HD eller lignende)
- Naturlig evne til udvikling og optimering
Personlige egenskaber:
- Positiv og kundeorienteret
- Målrettet med blik for hele værdikæden
- God til at omsætte strategi og mål til resultater
- Evne til at uddelegere opgaver
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
- God til at udvikle og vedligeholde relationer
- Næse for godt købmandskab, skabe positive kundeoplevelser
Coop tilbyder
Som Kategorichef, Husholdning & Dyreartikler får du et udfordrende job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder. Du får eksponering overfor en dynamisk retail-industri under konstant udvikling og mulighed for at være med til at sætte retningen for Coops 900 butikker. Du får stor indflydelse på dit arbejde og har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden mulighed for fleksible arbejdstider og mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen.
Din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Kategorichef, Husholdning & Dyreartikler? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 26. februar 2025, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Cathrine Aarup, Kategoridirektør, Nearfood på +45 2677 7407. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk.
Vi ser frem til at modtage dit CV!
#LI-HG1