Jobbeskrivelse
Kategori- og Kampagneplanlægger til Viktualier
Hovedkontoret
Annonce slut:  06.08.2025
Jobnummer:  156140

 

Har du et godt blik for kundedrevet indkøb, så har vi jobbet til dig.

Har du lyst til at arbejde med indkøb og salg i en af Danmarks største detailhandelsvirksomheder? Og motiveres du af at skabe kommercielle succeser sammen med andre? Så har vi jobbet til dig på Coops servicekontor i Albertslund
 

Som kategori- & Kampagneplanlægger kommer du til at spille en central rolle ift. dine kategorier. Du vil håndtere operationelle driftsopgaver og bl.a. være med til at sætte det rette sortiment, drive kampagneplanlægning, sikre salg og avance, samt skabe fundamentet for den gode kundeoplevelse.

Du vil blive en del af kategorigruppen Brød, Mejeri, Viktualier og Dybfrost, på Servicekontoret i Albertslund og referere til Kategorichefen for området Viktualier, som består af kategorierne Pålæg & Pølser & Salater & Smagsstoffer.

 

Dine primære arbejdsopgaver som Kategori- & Kampagneplanlægger:

 

  • Vedligeholde og optimere sortimentet
  • Følge op på salg- og avanceudviklingen
  • Udarbejde leverandør- og salgsanalyser mhp. at identificere optimeringsmuligheder
  • Implementere kommercielle beslutninger om pris og varer, herunder registrering af stamdata
  • Deltage i driftsopgaver herunder spaceprocesser
  • Samarbejde på tværs af afdelinger
  • Kampagneplanlægning, -indmeldelse og -opfølgning i vores kæder; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount, med baggrund i data og årshjul.
  • Samarbejde og dialog med relevante leverandører på området og sikre eksekvering af leverandøraftaler

 

Hvilke kompetencer og baggrund er vigtige for at få succes?

 

  • Du kan have haft en ledende rolle i butik eller komme med en længerevarende uddannelse, f.eks. Cand.merc. eller HD
  • Forudgående kendskab til FMCG, Category Management og gerne SAP vil være en fordel
  • Drives af at skabe resultater og kan fremvise solid performance
  • Du er ambitiøs, proaktiv og analytisk, og sætter en dyd i godt købmandskab
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner

 

Der er tale om en stilling med højt aktivitetsniveau og bred kontaktflade - både internt og eksternt. Som Kategori- og kampagneplanlægger er du en central og vigtig profil i organisationen, og er med til at sikre eksekveringen af de indgåede leverandøraftaler. Derfor søger vi en selvstændig person, der trives med at have mange opgaver i gang og kan prioritere dem i en travl hverdag.

Personligt opleves du af andre som værende struktureret, grundig og have god sans for detaljen. Du skal være en holdspiller, og du vil indgå i et stærkt team af dedikerede kolleger. 

 

 Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Kategorichef Thomas Møller 60 51 29 10, og i ugerne 30 & 31 Kategoridirektør Lars Rasmussen, på 52 21 35 10. Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

 

 Send din ansøgning via "Søg job" og senest den 06/08/2025. Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  156140
Jobdefinition:  Indkøb
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)