Jobbeskrivelse
Internship - Commercial Excellence / Strategy & Transformation
Hovedkontoret
Annonce slut:  15.05.2025
Jobnummer:  155234

Internship - Commercial Excellence / Strategy & Transformation

Coop Danmark, Albertslund, 3-5 måneder, start august / september 2025

 

Er du studerende på en uddannelse som fx cand.merc., økonomi, HD eller tilsvarende og har du en solid kommerciel og dataanalytisk baggrund? Vil du være en del af den mest spændende transformation i dansk retail? Har du lyst til at spille en vigtig rolle i at drive den kommercielle agenda og store strategiske projekter i en af Danmarks største og mest bæredygtige virksomheder? Og ønsker du at udvikle dig fagligt og personligt i et ungt og ambitiøst team?

 

Så har du nu chancen for et internship/praktikforløb hos Coop Danmark!

 

Du vil have din daglige gang på vores hovedkontor i Albertslund, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med passionerede og fagligt dygtige kolleger fra enten Commercial Excellence eller Strategy & Transformation – afhængigt af projekter ved praktikopstart.

 

Praktikperioden er tilpasset din studieretning og har derfor fleksibel startdato mellem 1. august 2025 og 1. september 2025 og varer 3-5 måneder.


Under dit praktikforløb vil du modtage en erkendtlighed i overensstemmelse med gældende regler (3.608 kr. om måneden for 2025). Desuden tilbyder vi fastlagte skrivedage og fleksible arbejdstider.

 

Commercial Excellence
Commercial Excellence har til formål at professionalisere Coops kommercielle maskinrum med fokus på en analytisk og data-drevet tilgang til de vigtigste kommercielle discipliner i retail. Commercial Excellence spiller en central rolle i at drive den kommercielle agenda igennem strategiske projekter med bred eksponering til hele Coops organisation og topledelse. Commercial Excellence er et godt springbræt til at accelerere din kommercielle karriere.

 

Strategy & Transformation
Strategi & Transformation fungerer som intern konsulentafdeling og bidrager med skarpe faktabaserede anbefalinger og strategisk sparring på tværs af Coops forretningsenheder. Strategi & Transformation har bred eksponering til hele forretningen og driver strategiske og komplekse projekter indenfor vigtige områder som supermarkeds- og discountkædestrategi, kommercielle beslutninger og optimering af værdikæden. Strategi & Transformation er et ideelt sted at kickstarte karrieren, hvis du brænder for retail og strategiudvikling.

 

Dine nye kolleger
Du vil blive en del af et ungt, ambitiøst og engageret team med erfaring fra ledende konsulenthuse, som vil tage aktiv del i din udvikling. Vi har fokus på personlig udvikling, prioriterer et stærkt socialt sammenhold og respekterer hinandens fagligheder. Vi har en uformel tone, vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og vi hjælper hinanden, når tempoet bliver højt.

 

Om rollen
På tværs af de to afdelinger er vores primære opgave at drive Coops vigtige strategiske og kommercielle beslutninger og forandringer baseret på analyser og indsigter – heriblandt at bidrage med faktabaserede anbefalinger på kritiske forretningsemner.

 

Dine arbejdsopgaver vil være projektafhængige og vil blandt andet indebære at:

 

  • Sikre værdiskabelse for Coop og Coops kunder ved at bidrage til kommercielle og strategiske projekter som øger kundetilfredsheden, styrker salget, løfter avancen, og reducere kompleksitet på tværs af værdikæden
  • Deltage i projektleverancer i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • Udarbejde kvantitative og kvalitative analyser - til understøttelse af kommerciel optimering på tværs af Coops kæder
  • Præsentere analyser og resultater på en let forståelig måde


Om dig
Som intern/praktikant hos os forestiller vi os at du:

 

  • Er studerende på en relevant uddannelse som fx cand.merc., økonomi, HD eller tilsvarende, som giver en solid kommerciel og dataanalytisk baggrund.
  • Har erfaring med analyser, forretningsudvikling og/eller strategi. Gerne indenfor retail eller FMCG, men er ikke et krav.
  • Er ambitiøs og nysgerrig, og har en lyst til at bidrage til analyser, indsigter, anbefalinger, samarbejde og har evnen til at få ting til at ske
  • Er analytisk stærk med flair for kvantitative analyser, samt har en god kommerciel og strategisk forståelse
  • Er god til at skabe relationer og arbejde med forskellige typer af mennesker
  • Kommunikerer flydende på dansk – både mundtligt og skriftligt
  • Udviser respekt overfor dine omgivelser, uanset om det er dine kolleger, samarbejdspartnere, leverandører eller andre stakeholdere.

 

Både bachelor- og kandidatstuderende er velkommen til at søge!

 

Hvem er vi?
Du vil opleve en arbejdsplads der viser engagement, vilje og mod, hvor vi har et fælles mål om at skabe Fremtidens Coop. Som intern/praktikant får du et udfordrende job i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder. Du får eksponering overfor en dynamisk retail-industri under konstant udvikling og mulighed for at sætte dit præg på retningen for Coops 900 butikker og 40.000 medarbejdere. Du får stor indflydelse på dit arbejde og får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Desuden bestræber vi os altid på, at tilbyde vores interns/praktikanter studie- eller fuldtidsstillinger efter endt praktikforløb.

 

Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at sende dit CV, motiverede ansøgning og karakterer via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 15. maj 2025, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Amanda Malou Andersen, Konsulent, Commercial Excellence på mail: amanda.malou.andersen@coop.dk eller +45 23 68 41 00. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

#LI-Hybrid  #LI-HG1

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  155234
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Hovedstadsområdet
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)