Vil du være med til at sikre varer på hylderne og udvikle den mest attraktive arbejdsplads i detailbranchen? Og har du erfaring med Supply Planning eller erhvervserfaring inden for området? Så har vi måske jobbet til dig!
Du bliver en del af Coop-familien, som blev stiftet i 1866. I dag er vi ca. 900 butikker over hele landet, fordelt på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK. Vi er ca. 40.000 kolleger, der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.
Til vores team i vareforsyningen på vores servicekontoret i Albertslund, søger vi nu en Supply Planner i et barselsvikariat.
Jobbet som Supply Planner spænder over drifts-, analyse - og indkøbsopgaver, hvor målet er at sikre optimal leveringssikkerhed/tilgængelighed og balanceret varelager i vores butikker og på centrallager, i tæt samarbejde med vores kategoriplanlæggere. Som Planner skal du kunne se udviklingsmulighederne og sikre stabil drift - men ikke mindst være indstillet på at tage ansvar for dine varer/kategorier helt ud til butikkerne.
Coop Logistik er på en stor forandringsrejse i samspil med Coops øvrige udviklingsstrategi. Vi har derfor stort fokus på udvikling af vores afdeling og samarbejde på tværs af Coops organisation, samt optimering af interne processer. Det betyder, at du skal være indstillet på en hverdag i forandring og højt tempo med blik på optimering, samarbejde og udvikling. Vi vægter en uformel omgangstone og et godt teamwork højt.
Dine opgaver vil være:
- Planlægning og optimering af vareflow for et antal varekategorier
- Disponering til lager, daglig opfølgning på leverancer og eventuelle afvigelser
- Sikre god leverandørkontakt og opfølgning på leveringsperformance
- Administrative opgaver i forbindelse med vareoprettelse
- Optimering af processer og synliggørelse af udviklingsmuligheder
- Tæt samarbejde og dialog med øvrige afdelinger.
Dine kvalifikationer:
- Du har gode IT-evner og har god erfaring med Excel
- Har stærke analytiske evner samt er en helhedsorienteret problemknuser
- Du har faglig nysgerrighed og gode samarbejdsevner
- Kendskab til Relex og SAP er en fordel, men ikke et krav
- Du har erfaring med planlægning
- Vise initiativ og opsøge samarbejde for at sikre, at opgaver bliver fuldført
For at få succes i jobbet skal du:
- Kunne arbejde struktureret og selvstændigt med dine opgaver
- Kunne tage ejerskab for dine opgaver og overholde deadlines
- Have øje for detaljerne samtidig med du har overblik over opgaverne
- Have lyst til at afdække nye og følge eksisterende processer
- Befinde dig godt med både rutineprægede driftsopgaver, men også forskelligartede udviklingsopgaver
Ansættelse hurtigst muligt.
Send din ansøgning via knappen "Ansøg" hurtigst muligt og senest den 15. marts 2025. Vi gør dog særligt opmærksom på, at vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen når den rette kandidat er fundet.
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount samt Coop.dk. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.