Jobbeskrivelse
Head of Supply Chain Planning - Transformation & Development
Hovedkontoret
Annonce slut:  10.03.2025
Jobnummer:  154543

Vil du være med til at sikre varer på hylderne i Coops butikker? Har du ledelseserfaring indenfor Supply Chain Planning og Transformation? og Ønsker du at lede og drive transformationen af værdikæden i en af Danmarks største og mest bæredygtige virksomheder?

 

Så kom og bliv en del af Coop Supply Chain. Vi har 900 butikker fordelt over hele landet, i fire kæder: SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK. Vi er omkring 40.000 kolleger, der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.

 

Dit nye team
Du vil blive en del af ledergruppen i Supply Chain og lede dit eget team, som består af Supply Chain Consultants og Supply Chain Specialists, med fokus på det taktiske og operationelle i relation til supply chain planlægning, udvikling, processer og systemer.

 

I samspil med Coops øvrige forretningsområder er Coop Supply Chain på en forandringsrejse for at sikre vores turn-around til at blive en lønsom virksomhed.

 

Vi er et team der værdsætter at der er højt til loftet, faglighed, humor og det sociale samvær. Du vil referere til Direktøren for Supply Chain.

 

 

Om jobbet

Som ”Head of Supply Chain Planning – Transformation & Development” vil du spille en central rolle i at optimere og udvikle processer i forsyningskæden. Du vil sikre, at vores processer og løsninger er effektive, agile og understøtter virksomhedens overordnede mål.

 

Dine primære ansvarsområder vil være:

 

  • Modenhed på supply chain processer: lede og sikre, at vi løbende hæver modenheden af vores supply chain planning processer, herunder demand planning, supply planning, master planning og sales & operations planning.
  • Du vil have ansvar for at optimere planlægningen i samarbejde med de funktionelle specialister og for at sikre en effektiv og fleksibel forsyningskæde, der understøtter både kort- og langsigtede mål.
  • Tværfunktionelle projekter: drive og sikre gennemførelsen af tværfunktionelle projekter på tværs af supply chain, IT og andre relevante forretningsområder. Du vil arbejde tæt sammen med både drift og kommercielle teams for at sikre succesfuld implementering af projekter, der styrker værdikæden.
  • Udvikling i værdikæden: Fokuser på at udvikle og optimere supply chain værdikæden, herunder forbedring af processer, teknologiske løsninger og integration af systemer, for at skabe større værdi for organisationen og dens kunder. Sikre at change management træning og end-user adoption er en integreret del af vores implementeringer.
  • Samarbejde med IT og procesorganisationen: Arbejde tæt sammen med IT og den interne procesorganisation for at implementere nye løsninger og systemer, der kan styrke vores supply chain planning funktion og hjælpe med at skalere forretningen effektivt.
  • Ejerskab af den årlige strategi proces og kvartalsvise prioritering: Du vil være ansvarlig for at lede og koordinere den årlige strategiproces for Supply Chain / Vareforsyningen. Det inkluderer fastlæggelse af strategiske mål, prioriteter og opfølgning på implementeringen af disse mål, samt sikre alignment på tværs af organisationen. Desuden får du ansvar for facilitering af den løbende projektprioritering sammen med resten af lederteamet.

 

 

Om dig

Du er en erfaren og resultatorienteret leder der motivers af at tage ansvar for projekter og udviklingen i vores supply chain planning funktion.

 

Vi forestiller os, at du har flere af nedenstående faglige kompetencer

 

  • Erfaring fra en lederrolle indenfor supply chain planning eller beslægtede områder.
  • God teoretisk viden indenfor supply chain management, som gør dig i stand til at agere som sparringspartner for afdelingen og træffe beslutninger, der er både praktiske og teoretisk velfunderede.
  • Erfaring med at lede og implementere tværfunktionelle projekter i en kompleks organisation, herunder erfaring med Scrum og Prince2 projektledelsesmetoder.
  • Erfaring med planlægning og optimering af supply chain processer for at forbedre både effektivitet og fleksibilitet.
  • Stærk forståelse for supply chain teknologi og systemer, samt evnen til at samarbejde med IT-afdelingen om teknologiske løsninger.
  • Erfaring med strategisk planlægning, herunder etablering af mål og opfølgning på implementeringen af disse.
  • Erfaring med ledelse og udvikling af teams samt coaching af medarbejdere for at opnå høj præstation.
  • God forståelse af både operationelle og strategiske processer i supply chain, samt hvordan man implementerer løsninger, der skaber værdi på tværs af værdikæden.

 

Personlige egenskaber:

  • Du er en holdspiller, der trives med at arbejde på tværs af funktioner og bringe teams sammen for at opnå fælles mål.
  • Du er proaktiv, resultatorienteret og har stærke analytiske evner, som gør dig i stand til at identificere muligheder for forbedring og effektivisering.
  • Du har en strategisk tankegang, men evner også at implementere konkrete løsninger og skabe konkrete resultater på kort sigt.
  • Du har en stærk kommunikator, der er i stand til at formidle komplekse ideer og opnå buy-in fra interessenter på tværs af organisationen.
  • Du har en positiv tilgang til forandringer og er i stand til at lede transformationsprojekter med en agil og fleksibel tilgang.
  • Du har en akademisk uddannelse indenfor Supply Chain eller tilsvarende erfaring.

 

Coop tilbyder

En spændende lederrolle i en dynamisk organisation, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af både supply chain processer og teknologi. Du vil arbejde tæt sammen med dedikerede teams på tværs af organisationen og få ansvar for at forme virksomhedens planlægningsområde og levere langsigtede udvikling og succes.

 

Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

 

Din arbejdsplads bliver på vores Hovedkontor i Albertslund.

 

 

Interesseret?

Er du klar til at blive vores nye ”Head of Supply Chain Planning – Transformation & Development”? Så skynd dig at sende dit CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 10. marts 2025, men vi holder løbende samtaler, og tager stillingsannoncen ned, når vi har fundet relevante kandidater, så vent ikke for længe.

 

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Direktør, Vareforsyningen Simon Radoor Sørensen på telefon +45 20 27 92 25 eller på mail simon.soerensen@coop.dk 

 

Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk

 

Vi ser frem til at modtage dit CV!

 

 

#LI-HG1 #LI-Hybrid

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount samt Coop.dk. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  154543
Job type:  Fuldtid
Region:  Hovedstadsområdet