Senior Master Planner – Kapacitets- & Lager-styring
Coop Danmark, Albertslund (mulighed for hjemmearbejde)
Vil du være med til at forme fremtiden inden for Master Planning i Coop Danmark? Har du en høj faglighed inden for kapacitetsstyring og lagerstyring, og kan du kombinere din faglighed med god forretningsforståelse? Så har vi jobbet til dig!
Du vil blive en del af Coop-familien, en af Danmarks største virksomheder, hvor vi har 900 butikker fordelt over hele landet på fire kæder SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Desuden har vi 5 distributionscentre. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede Energiselskab OK. Vi er 40.000 kolleger, der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.
Dit nye team
I rollen som Senior Master Planner, bliver du en del af teamet ”Master Planning & Inventory Governance”. Du motiveres af at udvikle og drive vores kapacitetsstyring og lagerstyring samt optimere vores processer, så du sikrer en effektiv drift.
Du vil fungere som en nøglespiller i Sales and Operations Execution (S&OE) og du vil være med til at sikre en god sammenhæng mellem indkøb, salg og drift.
Du vil blive en del af et professionelt, dedikeret og analytisk team, hvor du vil fungere som bindeled mellem supply planning, distributionscentre og butikker. Det er afgørende, at vi udvikler og implementerer løsninger, der skaber transparens i vores planlægning. Coop er i gang med en turnaround, hvor vi fokuserer på at forny vores processer og skabe værdi for vores kunder. Vi værdsætter innovation, samarbejde og bæredygtighed i vores arbejde.
Om jobbet
Dine primære ansvarsområder vil være:
- End to End - ansvar for distributions-flowet fra leverandør til varen er tilgængelig for kunderne i butikkerne.
- Optimere kapacitetsstyring og lagerstyring for at sikre optimale lager og omkostningsniveau.
- Udvikle effektive strategier for lageroptimering med fokus på kapacitet og tilgængelighed, specielt indenfor sæsonplanlægning.
- Identificere og implementere procesforbedringer baseret på dataanalyse.
- Overvåge og evaluere præstationen af lager- og kapacitetsprocesser ved hjælp S&OE møder.
- Samarbejde med nøgleinteressenter på tværs af organisationen for at sikre smidige og afstemte operationer.
- Deltage i tværgående projekter for at forbedre virksomhedens samlede forsyningskæde.
Om dig
Du er proaktiv, resultatorienteret og har stærke analytiske evner, som gør dig i stand til at identificere muligheder for forbedring og effektivisering. Du kommunikerer tydeligt og samarbejder effektivt på tværs af teams og niveauer i organisationen. Desuden er du en holdspiller og sætter virksomhedens mål og hvad der er bedst for Coop øverst på dagsordenen.
Vi forestiller os at du har flere af nedenstående kompetencer:
- Solid erfaring med lager- og kapacitetsstyring, gerne suppleret med kendskab til S&OP-processer.
- Erfaring inden for FMCG eller detailhandel er en fordel.
- Kendskab til værktøjer som PowerBI, SAP eller Relex er også en fordel.
- Problemløsning og kritisk tænkning med fokus på strategisk og taktisk planlægning.
- Identificere modenhed i organisation og kan planlægge vejen til et højere niveau.
- Uddannelse som ingeniør, kandidat i Supply Chain Management, eller god erfaring fra en lignende rolle.
Coop tilbyder
En spændende rolle i en dynamisk organisation, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af både kapacitets- & lager-styring og supply chain processer. Du vil arbejde tæt sammen med dedikerede teams på tværs af organisationen og få ansvar for at påvirke Coops planlægningsområde og levere langsigtede udvikling og succes.
Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Din arbejdsplads bliver på vores Hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye ”Senior Master Planner”? Så skynd dig at sende dit CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 13. juni 2025, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Simon Grandorf, Supply Chain Manager, Master Planning & Inventory Governance på telefon +45 51 32 27 15 eller e-mail: simon.just.grandorf@coop.dk
Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk
Vi ser frem til at modtage dit CV!
#LI-HG1 #LI-Hybrid