Jobbeskrivelse
Grafisk Designer - Private Brands & Packaging
Hovedkontoret
Annonce slut:  15.11.2026
Jobnummer:  161047

Fra kreativ idé til indkøbskurv – vil du være med til at designe det, danskerne vælger?
Vi søger en kreativ, detaljeorienteret og struktureret emballagedesigner til vores designteam hos Coop Danmark.

Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder målrettet på at udvikle og styrke Coops egne varemærker. Med brands som Irma, Änglamark, Coop og Xtra har vi store ambitioner om at skabe en af Danmarks stærkeste private brand-porteføljer og udvikle nye produkter, der gør en forskel for vores kunder.

Som emballagedesigner får du en central rolle i at omsætte idéer til færdige emballager. Du arbejder både kreativt og teknisk med designudvikling, grafisk opsætning og trykklargøring.

Du samarbejder tæt med kolleger på tværs af organisationen samt eksterne fotografer, stylister, trykkerier og produktionspartnere.

 

Hvorfor blive en del af Private Brands i Coop Danmark?
Hos os bliver du en del af et kreativt designteam på fem personer med høje ambitioner, et stærkt fagligt fællesskab og en uhøjtidelig omgangstone. Vi er en del af et større team, der arbejder med Coops egne varemærker på tværs af organisationen.

Vi arbejder tæt sammen, deler idéer og sparrer med hinanden for at skabe de bedste løsninger. Samtidig lægger vi stor vægt på et trygt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen, hjælper hinanden og giver plads til både kreativitet, faglig udvikling og forskellighed.

Du får en alsidig hverdag med variation i opgaverne og mulighed for at sætte dit præg på emballager, som hver dag møder tusindvis af kunder i Coops butikker.

Vi værdsætter både engagement og balance i hverdagen og tilbyder fleksibilitet inden for rammerne af en stilling med fast arbejdssted på vores hovedkontor i Albertslund.

 

Dine primære opgaver

  • Emballagedesign og udvikling: Udvikle og videreudvikle emballager på tværs af Coops egne varemærker med fokus på stærk visuel identitet, funktionalitet og tydelig kommunikation.
  • Grafisk produktion og artwork: Sikre professionel grafisk opsætning, korrekt informationshierarki og ensartethed på tværs af produkter og serier.
  • Tryk og produktion: Klargøre teknisk korrekte trykfiler, koordinere med leverandører og sikre kvaliteten gennem korrektur- og godkendelsesprocessen.
  • Opdateringer og vedligeholdelse: Håndtere løbende ændringer i eksisterende emballager og sikre korrekt versionering og implementering.
  • Tværfagligt samarbejde: Samarbejde med blandt andet kategori, kvalitet, marketing og leverandører for at sikre, at design, lovgivning og kommercielle behov går hånd i hånd.
  • Projektledelse og koordinering: Sikre fremdrift i flere samtidige projekter, herunder styring af deadlines, koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere samt ansvar for at følge projekterne fra udvikling til færdig produktion.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har stor erfaring med emballagedesign og grafisk produktion og trives i spændingsfeltet mellem kreativitet, detaljeorientering og teknisk præcision.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har minimum 3-5 års erfaring med emballagedesign eller tilsvarende grafisk produktion.
  • Er stærk i Adobe Creative Suite, særligt Illustrator, InDesign og Photoshop.
  • Er nysgerrig på nye teknologier og ser AI som en naturlig medspiller i designprocessen. Du tager initiativ til at udforske nye værktøjer og omsætte mulighederne til konkrete løsninger.
  • Har solid forståelse for trykteknik, farvestyring og produktion af emballager.
  • Har et sikkert grafisk blik og sans for typografi, layout, farver og visuel sammenhæng.
  • Du arbejder struktureret og kan håndtere flere artworks, deadlines og interessenter på samme tid.
  • Du trives med at tage ansvar og følge projekter hele vejen fra udvikling til færdig produktion.
  • Du er vant til at kommunikere direkte med leverandører og koordinere feedback på tværs af forskellige teams.
  • Du arbejder godt både selvstændigt og som en del af et kreativt og samarbejdsorienteret miljø.
  • Du behersker dansk flydende i skrift og tale og har gode engelskkundskaber.

Erfaring med copywriting og formulering af emballagetekster er en fordel, men ikke et krav.
Afhængigt af erfaring og kvalifikationer kan stillingen besættes på seniorniveau med titlen Senior Grafisk Designer.

Coop tilbyder
Du vil opleve en arbejdsplads der viser engagement, vilje og mod, hvor vi har et fælles mål om at skabe fremtidens Coop. Som Grafisk Designer får du et selvstændigt job med stor handlefrihed i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder. Du får eksponering overfor en dynamisk retail-industri under konstant udvikling og mulighed for at være med til at præge retningen for Coops 900 butikker og 40.000 medarbejdere. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.

 

Din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund. 

 

Har vi fanget din interesse?

Vi vil meget gerne høre fra dig!

Send dit CV med et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Du behøver ikke skrive en traditionel ansøgning, men vi ser meget gerne eksempler på dit tidligere arbejde eller et link til din portfolio.

 

Ansøgningsfrist: 15. november 2026

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ønsker stillingen besat fra 1. januar 2027.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Gry Espersen, Teamleder for Emballagedesign, på helle.gry.espersen@coop.dk.

 

 

 

I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.

Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  161047
Jobdefinition:  Marketing
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)