Gourmetdelikatesseelev, SuperBrugsen, Hirtshals
Vil du dele håndmadder ud? Bliv gourmetdelikatesseelev i SuperBrugsen
Har du de sprødeste svær blandt vennerne? Bliv delikatesseelev i SuperBrugsen
Brug dine hænder, og lær at tilberede frisk og hjemmelavet mad, der giver gode oplevelser. Og få et fedt team og venskaber for livet.
Bliv delikatesseelev i SuperBrugsen Hirtshals. I Coop er vores vision at få danskerne til at spise bedre, og du får mulighed for at hjælpe til. Vi glæder os til at byde dig velkommen i et super sammenhold
Du lærer af de bedste
I SuperBrugsen møder vores kunder dygtige fagfolk. Det gør du også - og de støtter dig, så du lærer håndværket fra bunden. Samtidig lærer du hurtigt de lokale kunder at kende og kan forkæle dem med de sprødeste svær, gode måltider og delikatesser.
- Du får en elevtid med spændende opgaver, hvor du møder kunderne ved disken.
- Du lærer at købe ind, anrette og tilberede alt fra frikadeller og smørrebrød til tapas og lasagne.
En god elevtid
Du får en professionel, målrettet elevtid, hvor du også kommer på kursus med en masse andre elever.
Samtidig bliver du også tilmeldt Coop Power moduler, 4 stk. i alt, hvor vi sammen sætter fuld fokus på din læring, trivsel og de muligheder der byder sig som en del af Coop familien. Her får du sammen med andre lærlinge i Coop mulighed for at eksperimentere med nye trends, sammensætte lækre og komplette måltidsløsninger samt træning i at opbygge indbydende og sælgende diskoplæg. Dagene er fuldt af inspiration, nysgerrighed og der eksperimenteres i køkkenet. Og der er en masse fælles aktiviteter. Det giver dig nye venner for livet.
Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og sammenhold.
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder, men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker.
Hvor lang tid din elevperiode tager, kommer an på din baggrund og dine ambitioner.
Hvad skal jeg kunne?
- Du har helt sikkert lyst til at lære et håndværk og blive dygtig til det.
- Du synes, det er spændende at være i butikken og lære at tale med kunder.
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Gourmetslagter’ eller ’Detailslagter’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
Skal vi lave mad sammen?
Så kig forbi, og tag en snak med slagtermester, Lars Bo Christensen i SuperBrugsen Hirtshals eller ring på 9894 1722.
Du kan sende din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 5. maj 2024