Gourmetdelikatesseelev, Kvickly Silkeborg
Har du de sprødeste svær blandt vennerne? Bliv delikatesseelev i Kvickly
Brug dine hænder, og lær at tilberede frisk og hjemmelavet mad, der giver gode oplevelser. Og få et fedt team og venskaber for livet.
Bliv delikatesseelev i Kvickly Silkeborg I Coop er vores vision at få danskerne til at spise bedre, og du får mulighed for at hjælpe til. Vi glæder os til at byde dig velkommen til et super sammenhold.
Lær alt om god mad
I Kvickly lærer vi dig det gode håndværk fra bunden. Samtidig glæder vi os til at lære dig, hvordan du giver vores kunder en god oplevelse.
I dagligdagen forkæler du vores kunder med lækre retter, tapas og frisk mad, hjemmelavet smørrebrød, frikadeller og udenlandske specialiteter, du selv har lavet. Og vi hjælper dig, så du:
- får en udfordrende elevplads, hvor du kan give din madglæde videre
- lærer at indkøbe, tilberede råvarer og finde på nye delikatesser
Få venner for livet og en fed elevtid
Når du starter, får du en målrettet plan for din elevtid. Du kommer også på korte, fede skoleophold med en masse andre elever.
Samtidig bliver du også tilmeldt Coop Power moduler, 4 stk. i alt, hvor vi sammen sætter fuld fokus på din læring, trivsel og de muligheder der byder sig som en del af Coop familien. Her får du sammen med andre lærlinge i Coop mulighed for at eksperimentere med nye trends, sammensætte lækre og komplette måltidsløsninger samt træning i at opbygge indbydende og sælgende diskoplæg. Dagene er fuldt af inspiration, nysgerrighed og der eksperimenteres i køkkenet. Og der er en masse fælles aktiviteter. Det giver dig nye venner for livet.
Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og venskaber
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder. Men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker. Hvor lang tid din elevperiode tager, kommer an på din baggrund og dine mål.
Hvad skal jeg kunne?
- Du har helt sikkert lyst til at lære et håndværk og blive dygtig til det.
- Du kan også lide at være i butikken og tale med kunder.
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Gourmetslagter’ eller ’Detailslagter’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
Vi glæder os til at lære dig at kende
Hvis du går rundt med en lille drøm i maven om at kunne fremtrylle lækre delikatesser, så send din ansøgning via "Ansøg nu" vi behandler ansøgninger løbende
Du kan også kigge forbi Kvickly Silkeborg og snakke med Linda eller Carsten