Jobbeskrivelse
Funktionsleder, SuperBrugsen Knarreborg
SuperBrugsen, Brugsforening
Annonce slut:  29.07.2026
Jobnummer:  159798

Funktionsleder, SuperBrugsen Knarreborg

Vi søger dig, der ser en spændende mulighed for at:

  • Bruge din viden inden for dit fagområde og samtidig være leder for 2-4 medarbejdere 
  • Arbejde med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer 
  • Bidrage til, at SuperBrugsen Knarreborg leverer et godt kundemøde hver dag

Om SuperBrugsen Knarreborg 

Du bliver en del af en butik med 55 medarbejdere, der hver dag arbejder sammen for at sikre det bedst mulige kundemøde. Butikken har stor betjent slagter og delikatesse, en velassorteret vinafdeling og samarbejder med gode lokale leverandører.
Butikken er en del af Brugsforening Fyn som driver flere butikker, tankanlæg, vaskehaller samt udlejningsejendomme.

Din hverdag som funktionsleder 

Du står for den daglige ledelse, og skaber fremdrift og gode salgsresultater sammen med dine medarbejdere og kolleger. Ud over at tage del i de praktiske opgaver er det dig, der: 

  • leder dit team og involverer dem i mål, prioriteter og indsatser
  • ejer, koordinerer og udvikler afdelingens salg og indtjening 
  • altid tilbyder en fristende og indbydende afdeling 
  • har ansvaret for, at dine varer altid er 100 % i orden 
  • viser vejen i forhold til at give kunderne professionel service og rådgivning

Som leder vil du blive målt på dine resultater og på trivslen i din afdeling. 

Vores DNA: 

I SuperBrugsen har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: Vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.  

Hvad kræver jobbet?

Din personlighed tæller lige så meget som din faglige stolthed!

Du har nemt ved at tage ansvar og sætte retningen med højt humør og klare mål, så både du, dit team og afdelingen udvikles positivt. 

  • Du motiveres af ledelsesopgaven og har en empatisk og coachende tilgang til ledelse 
  • Du er en positiv, resultatorienteret købmand og kan bevare overblikket i en travl hverdag 
  • Du formår at sikre klar forventningsafstemning med dit team, og følge op på præstation og trivsel
  • Du er uddannet salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling - gerne med faglig erfaring på området
  • Har du erfaring med driftsopfølgningsværktøjer, er det en fordel men ikke et krav, vi sørger for at oplære dig i dem

Som person er du god til at samarbejde, kan handle på og lede i tråd med vores DNA og viser altid standarden for god service igennem dit eget arbejde. Samtidig er du god til planlægning, og formår at igangsætte de rette initiativer for afdelingen og butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation. 

Hvad tilbyder vi?

Hos os har du adgang til både personlig og faglig udvikling, faglige inspirationsmøder og plads til købmandskabet. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser. 

Interesseret? 

Så er du velkommen til at kontakte leder Søren Rasmussen på tlf. 40215121 

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 29. juli 2026 - vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har relevante kandidater, så vent ikke for længe.  

Grundet sommerferie vil samtaler blive afholdt i uge 31

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159798
Jobdefinition:  Leder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Syddanmark
Virksomhed:  Brugsforening Fyn a.m.b.a (DK41287519)