SuperBrugsen Nørre Nebel søger en faglært delikatesseassistent! (Eller kokkeuddannet)
Du bliver en del af en butik med i alt 70+ medarbejdere. Beliggende i en skøn handelsby og turistområde er vi en stor SuperBrugsen som ELSKER mad!
SuperBrugsen i Nørre Nebel er hovedbutikken i Nørre Nebel Brugsforening. I vores butik sætter vi smagskvaliteten i fokus, og vi har et fantastisk team i vores MADafdeling, bestående af faglærte slagtere og delikatessemedarbejdere. Vi har en stor produktion af delikatesse til butikken og mad ud af huset.
Samtidig har vi et godt samarbejde med bl.a. Team Esbjerg Håndbold, Esbjerg Energy samt EFB hvor vi leverer mad i VIP området med op til 1300 deltagende gæster, ud over det, leverer vi op til 1500 kuverter mad ud af huset fra vores delikatesse - Du kan se et udvalg af vores mad www.superbrugsen-nrnebel.dk.
Vores slagterafdeling bestående af i alt 13 medarbejdere, slagtere og delikatessefolk er et af vores primære fokusområder, hvor udvikling og nytænkning er højt på agendaen. Vi er en stor SuperBrugsen, som ofte har travlt og om sommeren har vi meget travlt. - Der er dog altid plads til ferie i de travle perioder også.
Vi sætter trivslen i afdelingen højt, og arbejder efter vores 3 P'er:
-Pas på hinanden
-Pas på dig selv
-Pas på kunderne
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende job i et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige kollegaer.
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med fleksibel lønpakke
- Fleksible og gode arbejdsforhold, hvor du selv sætter dit præg på din hverdag og får frie rammer til udfoldelse af talent
- 10% Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Intensive uddannelsesprogrammer
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver:
- Daglig produktion og kundebetjening i afdelingen
- Salgsklar og inspirerende butik med høj standard, hver dag
- Mad ud af huset
- Disponering, rengøring og egenkontrol
- Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
- Indgå i stort team hvor vi hjælper hinanden på tværs af både slagter og delikatesseafdeling - Vi er ét MADhus
Vi forventer, at du:
- har en baggrund, der relaterer til fødevareproduktion
- kan tænke ud af boksen og sikre en inspirerende afdeling, så kunderne altid får det bedste udvalg
- Har lyst til at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
- har lyst og et drive for at producere lækre madprodukter af høj standard med smagen i fokus
- du kan se dig selv i vores 3 P'er.
- Arbejder hver 3 weekend.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Michael Hilmar Nielsen, Uddeler - 22884468
Pia Melgaard, Delikatesseleder - 51274649
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 14. maj 2025 - Vi behandler ansøgninger løbende.