Jobbeskrivelse
Fabrikschef til BrødCooperativet
Hovedkontoret
Annonce slut:  12.08.2026
Jobnummer:  159986

COOP DANMARK

Fabrikschef til BrødCooperativet

 

Coop søger en erfaren og engageret fabrikschef til vores fælles bageri BrødCooperativet, Albertslund, der kan sikre stabil daglig drift, varetage medarbejderledelsen og være med til at udvikle vores produktion af brød og konditorprodukter til Coops butikker på Sjælland.

 

Velkommen til Coop – fællesskab, der flytter noget

Coop er mere end en detailkæde – vi er en bevægelse for ansvarlig handel og solide fællesskaber. Siden 1866 har vi været ejet af helt almindelige danskere – i dag over 2 millioner – og med OK Energiselskab som andelsejet partner.

Vi driver ca. 900 butikker fordelt på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount, og vi er 40.000 kollegaer, der hver dag arbejder for bedre mad, bedre butikker og en bedre fremtid. Med så mange kollegaer er karrieremulighederne mange – og vi vil gerne udvikle de bedste specialister, kollegaer og ledere.

 

Din rolle

Som fabrikschef får du det overordnede ansvar for fabrikkens drift, kvalitet, leveringsevne og medarbejdere. Du bliver en central del af organisationen og får en vigtig rolle i at sikre stabile processer, høj fødevaresikkerhed og effektiv produktion i tæt samarbejde med både Kategori-organisationen og den centrale planlægningsfunktion. Du vil desuden deltage i den strategiske udvikling af BrødCooprativet.

 

Din profil

Du er en tydelig og engageret leder med solid erfaring fra produktionsmiljøer inden for fødevarer, bageri, FMCG eller lignende. Du trives med både strategiske og operationelle opgaver og formår at skabe resultater gennem mennesker, struktur og samarbejde.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har dokumenteret ledelseserfaring fra en produktionsorganisation.
  • Har solid erfaring med driftsledelse, optimering og vedvarende forbedringer af processer.
  • Kommunikerer klart og skaber følgeskab på tværs af faggrupper.
  • Har fokus på kvalitet, sikkerhed, økonomi og leveringssikkerhed.
  • Motiveres af at udvikle både medarbejdere, ledere og forretning.

 

Vi tilbyder

Du får en nøgleposition i en vigtig produktionsenhed med stor betydning for Coop’s butikker og kunder. Rollen giver mulighed for at præge både den daglige drift og den fremtidige udvikling af BrødCooperativet i samarbejde med dygtige kolleger på tværs af organisationen.

 

Et moderne arbejdsmiljø bygget på solide værdier og ansvarlig adfærd

I Coop bliver du en del af en virksomhed med stærke rødder og stolte traditioner. Men vi er også en moderne arbejdsplads i stor udvikling. En af vores kerneværdier er ansvarlighed; vi ønsker at være et ansvarligt sted at både handle og arbejde.

Læs mere om os og om dine karrieremuligheder hos Coop på coop.dk/job-og-karriere.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV via knappen “Ansøg” hurtigst muligt og senest 12. august, 2026.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende SMS til  Martin Seier, COO Coop Danmark, på +45 23685184.

Vi ser frem til at modtage din henvendelse.

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end  40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2  million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159986
Jobdefinition:  Kontor
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Hovedstaden
Virksomhed:  Coop Danmark A/S (DK26259495)