Driftsassistent til Driftskontor
Coop Logistik Albertslund Distributionscenter søger Driftsassistent til vores Driftskontor
Coop Logistik er den afgørende brik, når de forskellige varer skal bestille, hentes, pakkes og leveres til Coops 1.100 butikker. Sammen sikrer vi de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt – friske og til aftalt tid. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, der bag kulisserne sørger for at det hele kører.
Vi er Coops største tørvarecenter som arbejder i 2-holds skift, 5 dage om ugen. Centeret er på ca. 50.000 kvm. og vi lagerfører ca. 4.600 forskellige produkter og håndterer ca. 5.000 ind- og udgående paller i døgnet.
Vi er 180 medarbejdere på Albertslund Distributionscenter, der i en rar og glad hverdag, med en god stemning, ekspederer en stor mængde varer ud til vores butikker.
Vi søger en ny kollega til vores Driftskontor, som kan arbejde selvstændigt og samtidig har et skarpt øje for både planlægnings- og driftsopgaver. Der er tale om en fast stilling til at dække vores aftenhold.
Albertslund Distributionscenter er i en meget spændende udvikling med mange nye projekter og opgaver. Derfor har vi brug for en ny kollega, der kan holde hovedet koldt og har lysten og kompetencerne, til at være med til at udvikle vores driftsafdeling.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Sikre daglige opgaver på Driftskontoret
- Sikre samarbejde med kollegaer om optimal drift kørsel og planlægning.
- Udarbejde rapportering til Kapacitetsberegning og Timerapportering
- Opfølgning på Kundeservicehenvendelser.
- Ordre udkald til Ekspedienter og Truck førere
- Planlægning af Ruter til Vognmand
- Emballage registrering
For at få succes i jobbet, er det en fordel, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling inden for transport, logistik eller produktion
- Selvstændigt kan håndtere og løse uforudsete situationer, samt træffe de nødvendige beslutninger
- Har erfaring med IT-systemer gerne SAP, Astro og Excel
- Forstår at kommunikere på en god måde
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Er systematisk, struktureret og detaljeorienteret i din måde at arbejde på
- Har gode samarbejdsevner og kan sikre en korrekt prioritering af opgaver
- Taler og skriver dansk
Vi tilbyder:
- Madordning, personaleforening, personalekøbsordning
- Gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
Arbejdstiderne er tillagt vores aftenhold og vil være fordelt fra søndag til torsdag:
Søndag: 15:45 - 20:45
Mandag – torsdag: 13.00 - 21:00
Stor fleksibilitet omkring arbejdstiderne da dag, aften, weekend og helligdags arbejde vil forekomme.
Få mere at vide
Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Michael Bay Plambek på michael.plambek@coop.dk eller HR-forretningspartner Pia Dietrichson på pia.dietrichson@coop.dk.
Vi gør opmærksomme på, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail eller i papirform.
Din ansøgning
Send din ansøgning via "Ansøg her" senest den 1. oktober 2024.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi vurderer løbende ansøgningerne, og der kan derfor indkaldes til interview før udløb af ansøgningsfristen. Skulle vi finde den rette kandidat inden fristens udløb, afsluttes rekrutteringsprocessen.