SuperBrugsen i Karup søger den næste superstjerne til delikatessen!
I SuperBrugsen ELSKER vi mad! Gode produkter, råvarer, madlavning og hvad dertil hører. Vi elsker at snakke det, leve det og ikke mindst levere det på daglig basis til vores skønne kunder! Vi søger derfor nu vores nye ’madnørd’ og leder til/for vores dygtige hold i delikatessen, som kan bidrage med en kæmpe mængde passion og energi når det kommer til mad! Lyder det som dig, så læs videre nedenfor!
Du bliver en del af en butik med i alt 38 dedikerede medarbejdere. Vi har en stor delikatesseafdeling, som er en af vores bærende parametere i butikken, og som i øjeblikket er i en rivende udvikling. Butikken har været igennem en stor renovering i 2017 og ligesådan fremstår delikatesse og slagter med nyt inventar. Slagter og delikatesse er en af vores afdelinger, som kunderne gladeligt kører for at komme til. Vi har et stort opland, og vi har flere kunder langt fra. Så er dine ideer gode, er det kun skyerne der er grænsen for omsætningen!
Som virksomhed stræber vi efter at blive bedre hver evig eneste dag! Vi er i hård konkurrence med Rema 1000, som har rigtig godt fat i byen, og som ligger på en rigtig god placering i byen. Men vi har selvfølgelig en klar tro og holdning til, at vi kan gøre det bedre på alle andre parametre end pris og placering! Vi vil hver dag, gøre det bedre end vi gjorde i går! Kan du det, og kan du se dig selv i et team, hvor hurtigløb, høj faglighed og ikke mindst vanvittigt godt humør er dagligdag, så er det dig vi har brug for!
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med fleksibel lønpakke
- Fleksible og gode arbejdsforhold, hvor du selv sætter dit præg på din hverdag
- Personalekøbsordning for dig og din husstand
- Intensive uddannelsesprogrammer hvis det ønskes
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
- Sparring i et produktionsteam, som vi godt tør garantere, du ikke finder andre steder
- Et alsidigt job, hvor du selv er med til at sætte overlæggeren, og har stor medbestemmelse
Opgaver:
- Alle forfaldne opgaver i en moderne delikatesseafdeling (Smørrebrød, tapas, anretninger mm.)
- Tilberede mad ud af huset fra vores store katalog
- Daglig produktion og kundebetjening i afdelingen
- Salgsklar og inspirerende butik med høj standard, hver dag
- Basis på plads, herunder priser, datovarer, avis-klar mm.
- Disponering, rengøring og egenkontrol efter gældende fødevareregler
- Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
- Drive og drifte delikatessen, som udover dig, består af 2 medarbejdere samt 5 ungarbejdere
- Du formår hele tiden at stræbe efter at blive bedre i morgen end du var i går - du er en vinder!
Vi forventer, at du:
- har en baggrund, der relaterer til fødevareproduktion. Ikke nødvendigvis detail.
- Gerne har ledelseserfaring - dette er dog ikke et krav.
- kan tænke ud af boksen og sikre en inspirerende afdeling, så kunderne altid får det bedste udvalg
- kan planlægge og gå forrest i den daglige drift
- er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
Som delikatesseleder i SuperBrugsen Karup er du selv med til at definere din hverdag i samarbejde med Uddeleren. Du sætter selv dit præg på fremtiden, sortimentet og aktiviteterne. Du får ansvar og samtidig kommer du til at indgå i et team med fuldstændig vanvittig godt humør. Ikke bare i delikatessen, men også på tværs af huset, hvor vi sætter fællesskab i højsæde.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Uddeler, Nicolai Groth - tlf. 97101277, 4 - Eller mail Nicolai.Groth@Superbrugsen.dk
Send din ansøgning via "Søg job" senest den 20.05.25 - samtaler vil blive afholdt løbende.