Jobbeskrivelse
Delikatesseassistent søges til SuperBrugsen Give
SuperBrugsen, Brugsforening
Annonce slut:  20.09.2026
Jobnummer:  160464

Delikatesseassistent søges til SuperBrugsen Give

 

BLIV EN DEL AF OMRÅDETS FLOTTESTE DELIKATESSEAFDELING

 

Er du passioneret omkring mad, kvalitet og gode kundeoplevelser? I SuperBrugsen Give er vi stolte af vores delikatesseafdeling. Mange betragter den som en af områdets absolut flotteste, og det er resultatet af et stærkt team, høje ambitioner og et kompromisløst fokus på kvalitet. Nu søger vi en ny kollega, der vil være med til at udvikle afdelingen videre og sikre, at vores kunder fortsat får en oplevelse ud over det sædvanlige.

Hvem er vi?

Du bliver en del af en butik med 71 engagerede medarbejdere. Vi er en butik i konstant udvikling, hvor vi hver dag arbejder for at være salgsklare, inspirerende og lokale kunders foretrukne indkøbssted. Vores delikatesseafdeling tiltrækker kunder fra både Give og et stort opland, og vi er kendt for kvalitet, faglighed og lækre løsninger.

Det tilbyder vi dig

  • En spændende fuldtidsstilling med gode udviklingsmuligheder
  • En moderne og flot delikatesseafdeling, som vi er stolte af
  • Et stærkt team med høj faglighed og godt humør
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på afdelingen og hverdagen
  • Personalegoder, herunder personalekøbsordning og Coop Ferie
  • Opstart efter aftale - gerne hurtigst muligt

Dine opgaver

  • Daglig produktion og kundebetjening i delikatessen
  • Sikre en inspirerende og salgsklar disk hver dag
  • Arbejde med kvalitet, præsentation og friske varer
  • Holde styr på priser, datokontrol og generel drift
  • Indgå i et team på i alt 10 medarbejdere

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med fødevareproduktion, gerne fra butik eller delikatesse
  • Brænder for mad, kvalitet og kundeservice
  • Kan arbejde struktureret i en travl hverdag
  • Er positiv, samarbejdsorienteret og tager ansvar
  • Er fleksibel og indstillet på weekendvagter i turnus

Vil du være med?

Har du lyst til at blive en del af holdet bag en af områdets mest spændende delikatesseafdelinger, så glæder vi os til at høre fra dig.

Kontakt: Uddeler Claus Villumsen, på tlf.: 76 41 90 00 eller 22 66 26 13

Send din ansøgning via ”Søg job” senest den 20. september 2026.

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160464
Jobdefinition:  Delikatesse
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Brf SB Give (DK31056411)