Jobbeskrivelse
Delikatesseassistent, SuperBrugsen Hørning
SuperBrugsen
Annonce slut:  27.04.2026
Jobnummer:  158646

Delikatesseassistent, SuperBrugsen i Hørning

 

Vil du være med til at sætte retningen for områdets største delikatesse, så er det nu du skal gribe chancen.

Du bliver en del af områdets største, selvstændig brugsforening med ialt 98 medarbejdere, hvoraf ca. 15 er tilknyttet afdelingen. Slagter og deliktasse afdelingen er nybygget, så du vil færdes i et nyt miljø med alle de bedste rammer for produktionen. SuperBrugsen Hørning ligger på den bedste placering på et dynamisk butikstorv med mange forskellige forretninger. Hørning by ligger midt mellem Århus og Skanderborg, hvor der kører tog og bus ca. hver 15 min. Byen tilbyder rigtig mange fritidsfaciliteter.

Vi tilbyder:

  • Fleksible og gode arbejdsforhold
  • En god Lønpakke og medarbejderbonusordning for dig og din husstand


Opgaver:

  • Daglig produktion og kundebetjening i afdelingen
  • Salgsklar og inspirerende butik med høj standard, hver dag
  • Disponering, rengøring og egenkontrol
  • Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen


Vi forventer, at du:

  • har en baggrund, der relaterer til fødevareproduktion
  • kan tænke ud af boksen og sikre en inspirerende afdeling, så kunderne altid får det bedste udvalg
  • er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø


Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Kristoffer D Danielsen, Delikatesseleder. 87686912

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 27. april 2026, vi behandler løbende.

 

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde

I SuperBrugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale Initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere.

Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  158646
Jobdefinition:  Delikatesse
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Brf SB Hørning (DK50310418)