Delikatesseassistent til vikariat i Brugsen Sulsted
Brugsen i Sulsted er områdets lokale dagligvarebutik i en aktiv by 15 km nord for Aalborg med ca. 1.600 indbyggere, skole til 9. klasse og en stærk idrætsforening. Vi er en velfunderet brugsforening med solid økonomi og stærk opbakning fra lokalsamfundet.
I sommeren 2024 åbnede vi vores egen delikatesseafdeling – og den har haft enorm betydning for vores positive udvikling. Det var blandt andet medvirkende til, at vi blev kåret som Danmarks Bedste Brugsen 2025.
Vi er cirka 25 engagerede kolleger i alle aldre, som glæder os til at byde dig velkommen til en hverdag, der er sjov, udfordrende og lærerig.
Vi tilbyder
- Et vikariat fra 1/10 og 6 måneder frem
- 20–37 timer om ugen
- Et spændende og udviklende job med højt tempo
- Individuelt tilpasset udviklingsforløb
- Løn efter kvalifikationer
- Fleksible og gode arbejdsforhold
- Fri hver søndag
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
Dine opgaver
- Daglig produktion og kundebetjening i delikatesseafdelingen
- Sikre en salgsklar, inspirerende og indbydende afdeling hver dag
- Disponering, rengøring og egenkontrol
- Bidrage aktivt til god trivsel og en positiv atmosfære i afdelingen
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra fødevarebranchen
- Kan tænke kreativt og skabe en inspirerende afdeling med fokus på kundeoplevelsen
- Kan planlægge og eksekvere i den daglige drift
- Har ambitioner og vil være en del af et hold, der vil drive afdelingen mod nye højder
- Er udadvendt, samarbejdsvillig og trives i et aktivt og humørfyldt butiksmiljø
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddeler Claus Borregaard på telefon 98 26 11 04 – eller kig forbi butikken til en uforpligtende snak.
Send din ansøgning via ”Søg Job” senest den 30.9.2026.
Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.