Cloud Platform Engineer (Azure)
Coop Danmark, Albertslund
Vil du være med til at forme fremtidens cloud- og infrastrukturområde i en af Danmarks største detailvirksomheder?
Har du solid erfaring med Microsoft Azure, Infrastructure as Code og automatisering? Motiveres du af at bygge stabile, sikre og skalerbare platforme, der skaber værdi for både drift og udvikling?
Hos Coop er vi i gang med at videreudvikle vores Cloud & Compute-område. Derfor søger vi en erfaren og hands-on Senior Cloud Platform Engineer, der vil være med til at drive udviklingen af vores platforme på tværs af Azure og on-premises infrastruktur.
Du får en central rolle i et stærkt specialistmiljø, hvor du både arbejder hands-on med teknologien og er med til at forme fremtidens platformservices.
Dit nye team
Du bliver en del af vores Cloud & Compute team, som har ansvaret for Coops datacentre, serverplatforme, Microsoft SQL Server og Microsoft Azure.
Teamet består af erfarne specialister inden for blandt andet Windows Server, Linux, Unix, VMware, databaser, backup, overvågning og automatisering. Vi samarbejder tæt med arkitektur, sikkerhed, netværk, identity, Service Desk, applikationsteams og eksterne leverandører.
Vores ambition er at gøre det enkelt for forretningen at anvende Cloud & Compute-services. Derfor arbejder vi med serviceejerskab, genbrugelige platformkomponenter og øget automatisering, så løsninger kan leveres mere ensartet, effektivt og skalerbart.
Om jobbet
Som Cloud Platform Engineer bliver du en vigtig drivkraft i udviklingen af vores Cloud & Compute-område.
Du får en central rolle i at omsætte specialistviden til standardiserede og automatiserede løsninger, der understøtter både drift, udvikling og forretning. Du arbejder tæt sammen med arkitekter, løsningsejere, applikationsteams og infrastrukturspecialister og bidrager til, at platformene udvikles med fokus på skalerbarhed, sikkerhed og driftseffektivitet.
Dine hovedopgaver bliver at
- designe, udvikle og vedligeholde platformservices på tværs af Azure og on-premises infrastruktur
- udvikle og vedligeholde Infrastructure as Code-moduler, templates og pipelines
- automatisere provisioning, konfiguration, patching og andre driftsopgaver
- bidrage til udviklingen af sikre og skalerbare cloud- og hybridløsninger
- omsætte tekniske og forretningsmæssige behov til robuste platformdesigns
- rådgive applikationsteams og løsningsejere om valg af platform og services
- sikre løsninger med fokus på netværk, identity, sikkerhed, overvågning og backup
- styrke observability gennem logging, metrics og monitorering
- samarbejde med specialister inden for infrastruktur, databaser, netværk og sikkerhed
Om dig
Du trives med at kombinere teknisk fordybelse med samarbejde og rådgivning. Du er nysgerrig på forretningens behov og motiveres af at finde de løsninger, der skaber størst værdi frem for blot at levere den ønskede teknologi.
Du arbejder struktureret og ser værdien i standardiserede og automatiserede løsninger. Samtidig forstår du balancen mellem moderne cloud-teknologier og de krav, der følger med drift af forretningskritiske enterprise-platforme.
Som person forestiller vi os, at du
- tager ansvar og følger opgaver helt til dørs
- er hands-on og teknisk stærk
- tænker helhedsorienteret på tværs af platform, drift og services
- kommunikerer tydeligt med både tekniske og ikke-tekniske interessenter
- udfordrer eksisterende løsninger konstruktivt
- har fokus på sikkerhed, stabilitet og skalerbarhed
- deler viden og bidrager til fælles succes
Din faglige baggrund
Du har flere års erfaring som Cloud Engineer, Platform Engineer eller lignende i en større eller kompleks IT-organisation.
Det vigtigste er ikke, at du kan alt fra dag ét, men at du har solid erfaring med cloud-platforme, Infrastructure as Code og automatisering samt lysten til at være med til at videreudvikle vores Cloud & Compute-område.
Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med
- Microsoft Azure og hybride cloudmiljøer
- Infrastructure as Code med Terraform og/eller Bicep
- automatisering med PowerShell, Python eller tilsvarende
- Git-baseret versionsstyring, CI/CD og moderne udviklingsprocesser
- identity, netværk, governance og sikkerhed i cloudmiljøer
- monitorering, observability og stabil drift af forretningskritiske løsninger
Cloud & Compute-området bygger i dag på et stærkt fundament af infrastrukturtjenester, serverplatforme, databaser, overvågning, backup og øvrige enterprise-platforme. Den tekniske bredde er allerede til stede i teamet. Din opgave bliver derfor ikke at være specialist i alt, men at være med til at videreudvikle området gennem øget standardisering, automatisering og moderne platformløsninger.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til områder som Windows Server, Linux, VMware, Ansible, databaser, backup og disaster recovery, ServiceNow, observability-platforme, Kubernetes, FinOps eller løsningsarkitektur.
Vi forventer ikke, at du behersker alle teknologierne. Det vigtigste er, at du kan skabe sammenhæng på tværs af fagområder og samarbejde med specialister om at udvikle fremtidens Cloud & Compute-services.
Det får du hos os i Coop
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, ansvar og udvikling går hånd i hånd.
Du får mulighed for at
- få en central rolle i udviklingen af vores Cloud & Compute-område
- sætte dit præg på teknologivalg, standarder og arbejdsgange
- arbejde med både moderne cloud-teknologier og kompleks enterprise-infrastruktur
- sparre med erfarne specialister på tværs af flere fagområder
- skabe løsninger med synlig værdi for forretningen
- udvikle dine kompetencer inden for cloud, platform engineering og automation
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, pensionsordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Derudover får du adgang til en række medarbejderfordele, herunder rabat i Coops butikker, ferieboliger og personaleklubber.
Din primære arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye Cloud Platform Engineer?
Så send dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular.
Ansøgningsfristen er 10. november 2026. Vi afholder løbende samtaler og tager annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Dvinge, Head of Cloud & Compute, på telefon +45 51 59 45 91 eller mail anders.dvinge@coop.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
#LI-Hybrid #LI-HG1