Rekvisitions-id:  152854
Kæde:  Fakta Tyskland
Job Type:  Fuldtid

Butikschef til fakta Süderlügum, Tyskland

Mojn/Guten Tag til vores nye Butikschef!

 Er du en passioneret leder med købmandskab i blodet? Har du erfaring med at skabe resultater og drive en succesfuld butik? Så er du måske vores nye Butikschef i fakta Süderlügum!

 

Om fakta Süderlügum

fakta Süderlügum er strategisk placeret kun 2 km fra den dansk/tyske grænse ved Tønder. Vi har et stort lokalmarked omkring Tønder og dækker samtidig grænsehandlen op langs den jyske vestkyst. Vi er en butik i rivende udvikling og er stolte af, at vi omsætter for et trecifret millionbeløb – med både potentiale og forventning om markant yderligere vækst. Vi har et fantastisk team i butikken, hvor samtlige nøglepositioner er stærkt besat af kompetente kollegaer. Og så er vi en del af Coop, men med eget servicekontor og nyder høje frihedsgrader i vores daglige drift.

 

Vi søger

Vi leder efter dig, der er klar til næste skridt i karrieren og er parat til en spændende udfordring i detail og discount i grænseområdet. Som vores kommende Butikschef skal du have købmandskab i dit DNA og være dedikeret til at skabe resultater. Du har tidligere vist dit uovertrufne købmandskab og er nysgerrig på dig selv, ønsker at fortsætte udviklingen og blive endnu bedre.

 

Vi har et mangfoldigt personale, hvor 2/3 er tyske "kollegaer", og resten danske "makkere". Det kræver vilje til at forstå kulturforskelle og skabe et miljø, hvor alle medarbejdere kan trives og mødes på tværs af nationaliteter. Erfaring med ledelse er afgørende, og du vil blive en nøgleperson i at opretholde det gode sammenhold, der allerede eksisterer blandt vores 45 ansatte.

 

Arbejdsmiljø og sammenhold

Vores tre butikker har et tæt og ”familiært” sammenhold, hvor Butikscheferne mødes månedligt til sociale arrangementer, naturligvis med fagligt indhold. Vi lægger stor vægt på at bevare det gode sammenhold, eller som vi siger det på sønderjysk - "hygge", i vores personale, der repræsenterer både dansk og tysk kultur. Din nærmeste chef er hjemmevant i grænsehandlen og forstår begge kulturer, og du vil modtage kæmpe støtte til at lykkes i din rolle.

 

Vi tilbyder

  • Ansættelse på en tysk kontrakt med lavere beskatning end i Danmark
  • Attraktiv lønpakke, gode vilkår og firmabil
  • Stor støtte i at lykkes i din rolle som Butikschef
  • Muligheden for at vise dit værd og vokse som leder

 

Ansøgning

Du er velkommen til at give Salgschef Michael Jacobsen et kald på +45 2779 4573.  Alternativt kan du allerede i dag sende dit motiverede CV via "Ansøg nu". Ansøgningsfrist er den 28. september 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores dynamiske og succesfulde team i fakta Süderlügum!

 

"Mojn" fra Sønderjylland og "Guten Tag" fra Tyskland!

 

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount samt Coop.dk. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.