Rekvisitions-id:  151613
Kæde:  Servicekontoret
Job Type:  Fuldtid

Business Controller til 365discount

Business Controller til 365discount i Coop

 

Vil du arbejde med tal og økonomi i en af Danmarks største virksomheder? Vil du være med til at sikre økonomistyring i en af Danmarks største virksomheder? Du vil komme til at arbejde med (SAP) BI-systemer, talanalyse, formidling af tal m.v.

Dine hovedopgaver bliver at bidrage til at:

  • Skabe en succes med Danmarks nyeste discountkæde, 365discount
  • Sikre en transparent økonomisk planlægning, styring og opfølgning
  • Holde styr på processerne i en forretningsøkonomifunktion

Om afdelingen:

Du vil blive en del af Forretningsøkonomi teamet i 365discount, der foruden dig og afdelingschefen består af 2 medarbejdere. Afdelingen har ansvaret for økonomisk planlægning, rapportering og analyse i 365discount i Coop – der tilsammen tæller 350 butikker og en årlig omsætning på mere end 8 milliarder kroner.

Du kan se frem til en spændende stilling, hvor du får mulighed for at påvirke beslutninger via analyser og anbefalinger.

Du vil komme til at samarbejde bredt, både med kollegaer i teamet, i 365discount organisationen, samt i Coop.
Din hverdag vil være tæt på dine teamkollegaer, hvor opgaverne løses i godt samarbejde. Vi lægger vægt på at skabe gode resultater sammen og stiller krav til din indsats og samtidig vil vi have det sjovt sammen.

 

Dine opgaver som Business Controller

Dine arbejdsopgaver vil være varierende og du vil komme til at arbejde med en bred vifte af problemstillinger. Det er vigtigt at du kan veksle mellem mere rutineprægede opgaver som at opdatere rapporter, som du selv er med til at udvikle, og spændende analyser på både kommercielle tal samt regnskabstal.

Du vil få følgende arbejdsopgaver:

  • Understøtte med eksempelvis præsentationer, analyser, beregninger og beslutningsoplæg.
  • Business controlling, herunder opfølgning på afvigelser til budget og sidste år
  • Deltage i udarbejdelse af budgetter og løbende prognoser
  • Løbende opfølgning og forecasting på KPI’er, samt dybdegående afvigelsesanalyser
  • (Ledelses-)rapportering, forretningsopfølgning og økonomiske analyser til driftsorganisation og ledelse
  • Arbejde med vores nye SAP BI platform (SAP AFO, SAP Analytics Cloud). Det er ikke så vigtigt om du kender dem, bare du er villig til at lære

For at få succes i jobbet, er det en fordel at du:

  • Har erfaring fra en lignende rolle, og måske har 1-3 års erfaring med rapportering og analyser, eventuelt fra et studiejob
  • Er disciplineret og god til at overholde deadlines
  • Kan analysere store datamængder og bygge forretningsvendte rapporteringer i Excel
  • Er stærk i PowerPoint og datavisualisering og god til at fortælle en historie med data
  • Er god til at kommunikere, da afdelingen har mange interessenter
  • Er detaljeorienteret med et godt blik for helheden – det er vigtigt at du kan skifte mellem det overordnede plan og det detaljerede niveau
  • Kan gennemskue sammenhænge i en kompleks forretning og analysere problemstillinger samt komme med forslag til løsninger
  • Har godt humør, er udadvendt og energisk og pligtopfyldende, med lyst til at præstere
  • Er struktureret og analytisk i din arbejdsmetode og evner til tider at levere på korte deadlines uden at miste overblikket.

Du kommer til at jonglere data i Excel og præsentere dem struktureret og pænt pakket ind, typisk i en PowerPoint præsentation. Du er omhyggelig, og ved at indholdet er det vigtigste, men at indpakningen og “storytelling” gør det muligt at præsentere pointerne klart og tydeligt.

 

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder
  • En virksomhed med en stærk ansvarlighedsprofil
  • Rig mulighed til at videreudvikle dine færdigheder inden for bl.a. økonomistyring, databearbejdelse, rapportering og præsentationsteknik
  • Attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer
  • Pensionsordning og medarbejdergoder som f.eks. personalerabatordning i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele

Dit ansættelsessted vil være på Coop Danmarks servicekontor i Albertslund, Roskildevej 65, 2650 Albertslund.

 

Din ansøgning:

Send en motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 15. maj. 2024, ved at trykke på "Ansøg"

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sophus Nørgaard på telefon 51 59 30 12

 

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount  samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.