Business Analyst – Customer Loyalty & Commercial Planning
Coop Danmark, Albertslund
Vil du arbejde i en af Danmarks største retailere og tage del i en spændende rejse for at sikre Coops succes? Vil du bidrage til at optimere digital kundeoplevelse og kommercielle tiltag, og er du god til at analysere data og spotte indsigter, der kan øge værdien i forretningen? Så har vi jobbet til dig!
Kom og bliv en del af Coop i en spændende tid, hvor vi er i fuld gang med at rulle en ny loyalitetsstrategi ud, hvor den digitale kundeoplevelse spiller en central rolle. Vi har brug for en kommerciel drevet Business Analyst til at bidrage til at indfri vores ambitiøse mål.
Coop har 2 mio. medlemmer og 600.000 unikke besøgende i vores app om ugen. Vores aftryk i markedet er således stort, og vi har en klar ambition om via vores app, websites, kundedatabase og digitale selvbetjeningsløsninger at komme tættere på kunderne i vores kæder, og således gøre en forskel i danskernes hverdag. I rollen vil du bidrage til at udvikle og styrke relevante og kommercielt attraktive digitale oplevelser.
Dit nye team
Som Business Analyst bliver du en del af ”Loyalitet & Digital Kundeoplevelse”, der har ansvaret for Coops medlemsprogram, Coop App’en, alle Coops websites, medlemsdatabase og digitale selvbetjeningsløsninger i vores butikker. Sammen med resten af teamet vil du sidde i hjertet af den kommercielle udvikling af et af Danmarks største medlemsprogrammer og sikre dets fremtidige relevans og attraktivitet. Du vil få tætte samarbejdspartnere på tværs af organisationen.
Du vil tage del i at definere loyalitets og kommercielle tiltag, optimere arbejdsgange og gøre Coop mere datadreven. Dine tætteste kolleger vil være de øvrige kollegaer i teamet.
Om rollen
Som Business Analyst vil du være i tæt dialog med interne beslutningstagere, hvor du vil bidrage med analyser og indsigter, kommercielle anbefalinger, sparring og nytænkning.
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at teamet sammen med kæderne kan træffe de rigtige beslutninger til gavn for både forretningen og kunderne.
Du vil få rig mulighed for at bruge og fortsat udvikle dine færdigheder inden for blandt andet analyse, kommerciel udvikling, rådgivning og projektstyring.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, og vil blandt andet indebære:
- Analyse af medlemsadfærd, adfærd på digitale kanaler, loyalitetsanalyse mm
- Kommerciel forretningsudvikling af medlemsprogram
- Lave beslutningsoplæg til strategi og roadmap
- Input til kommerciel kampagneplanlægning for medlemsprogrammet sammen med kæderne
- Evaluering og performanceopfølgning
- Tilvejebringelse af data samt analyse heraf, herunder også at visualisere, konkludere og skabe beslutningsrelevant information ud fra simple såvel som komplekse datasæt. Analysearbejdet vil både inkludere eksplorative projekter samt ad hoc analyser til specifikke formål
Om dig
I rollen som Business Analyst forestiller vi os at du:
- Er vild med data og har stærke analytiske kompetencer! Kan se sammenhænge og mønstre i data
- Har et højt niveau indenfor Office pakken, herunder Excel, gerne med kendskab til VBA og/eller Power Query/Power BI. Vi bruger SAP BI-suite, SAP BW4HANA, SAC og AfO.
- Har erfaring fra en lignende stilling. Du kan også være nyuddannet med relevant studiejob erfaring
- Er omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt
- Er proaktiv og udadvendt
- Kan kommunikere komplekse problemstillinger enkelt og forståeligt, både skriftligt og mundtligt
- Er kommercielt tænkende, og kan omsætte data og analyser til beskrivelser af scenarier og til konkrete kommercielle værdiskabende tiltag
- Er uddannet cand.merc., HA, cand.polit., Professionsbachelor eller lignende og/eller har erfaring fra en lignende stilling
Personligt opfattes du som serviceorienteret, målrettet og struktureret og du trives generelt med kompleksitet og høj omskiftelighed i prioriteringer og arbejdsopgaver. Desuden er du er god til at omsætte mål til resultatskabende aktiviteter og at følge op på deres effekt.
Coop tilbyder
Du vil opleve en arbejdsplads der viser engagement, vilje og mod, hvor vi har et fælles mål om at skabe fremtidens Coop. Som Business Analyst får du et selvstændigt job med stor handlefrihed i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder. Du får eksponering overfor en dynamisk retail-industri under konstant udvikling og mulighed for at være med til at præge retningen for Coops 900 butikker og 40.000 medarbejdere. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Din arbejdsplads bliver på Coops Hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye ”Business Analyst – Customer Loyalty & Commercial Planning”? Så skynd dig at sende dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 20. maj, men vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Anders Felbo Pold, Chef for Loyalitet & Digital Kundeoplevelse på mail: anders.pold@coop.dk eller +45 61 46 28 74. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk
Vi ser frem til at modtage dit CV!
#LI-Hybrid #LI-HG1