SuperBrugsen Vejgaard
SuperBrugsen Vejgård er en moderne og lokalforankret dagligvarebutik beliggende midt i Vejgård Bymidte, hvor den i mange år har været et naturligt samlingspunkt i lokalområdet.
Vi tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsvarer, herunder en populær bagerafdeling, hvor vi lægger vægt på godt håndværk, kvalitet og høj fødevaresikkerhed.
Hos os møder du engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at give kunderne en nærværende og inspirerende indkøbsoplevelse.
Vi står på et fundament af samarbejde, kvalitet og service – og vi er stolte af at være en arbejdsplads, hvor udvikling, ansvar og fællesskab går hånd i hånd.
Som en del af vores bagerteam bliver du en vigtig medskaber af butikkens gode ry og stærke kundetilknytning
Vi tilbyder:
- Et spændende og udviklende job i et motiverende arbejdsmiljø, hvor varekvalitet sættes i højsædet
- Et job med gode personlige udviklings- og karrieremuligheder
- Løn efter kvalifikationer med en god lønpakke
- Professionelle og gode arbejdsforhold
- Medarbejderbonusordning for dig og din husstand
- Intensive uddannelsesprogrammer
- Coop Ferie, hvor der er mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser
Opgaver
Med faglig dygtighed arbejder du for, at vores kunder får det bedste kvalitetsbrød og finder det friske brød indbydende og præsentabelt. Din hverdag kommer bl.a. til at bestå af følgende opgaver:
- Produktion af brød og kager
- Overholdelse af egenkontrol
- Være en del af bageriet og bageriudsalget
- 100% overholdelse af fødevaresikkerhed
- Medvirke til god trivsel og atmosfære i afdelingen
Vi forventer, at du:
- har erfaring fra bagerbranchen, evt. at du er nyudlært og du har mål om at videreudvikle dig
- er engageret og god til at bidrage med nye ideer
- sætter hygiejne og egenkontrol i højsædet
- er en udadvendt person med lyst til at samarbejde, som trives i et entusiastisk og humørfyldt butiksmiljø
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Bagermester Mia Bragenholt på tlf. 51 91 06 35
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 7. juni 2026