Jobbeskrivelse
Bagersvend, Kvickly Kalundborg
Kvickly
Annonce slut:  14.09.2026
Jobnummer:  160303

Er det dig, der skal skabe byens bedste morgener?
Så er du måske vores nye bagersvend

I bageriet i Kvickly Kalundborg nøjes vi ikke med bare at bagværk; vi skaber rammerne om kundernes gode morgenstunder, weekendhygge og fødselsdage.

Vi søger en uddannet bagersvend, der brænder for sit håndværk, elsker duften af friskbagt brød og har lyst til at sætte sit eget præg på vores bageri.

 

Hvad kommer du til at lave?

Som bagersvend hos os får du en hverdag med fart over feltet, god stemning og masser af faglig stolthed:

  • Det faglige håndværk: Du bager alt fra sprøde surdejsbrød og klassiske rundstykker til lækre specialbrød og kager.
  • Kvalitet & friske råvarer: Du er med til at sikrer, at bagerdisken altid stråler af kvalitet og friskbagte lækkerier.
  • Udvikling & ideer: Har du en god opskrift eller en idé til en ny månedens kage? Hos os er der kort fra idé til handling.
  • Tæt samarbejde: Du bliver en del af et hold, hvor vi løfter i flok, passer på hinanden og holder humøret højt også selv om det er tidligt om morgenen eller eftermiddagen er kommet snigende.

 

Hvem er du?

  • Uddannet bagersvend: Du har svendebrevet på plads og har styr på de faglige teknikker og fødevaresikkerhed.
  • Morgenfrisk & passioneret: Du trives med de tidlige arbejdstider og har energi til at levere høj kvalitet hver dag.
  • Kvalitetsbevidst: Du går ikke på kompromis med smag, finish eller hygiejne.
  • Holdspiller: Du møder op med et smil og er klar til at sparre med kollegerne i både bageri og udsalget.

 

Hvad tilbyder vi?

  • Stor frihed under ansvar: Mulighed for at præge bageriets udvalg og prøve nye ting af.
  • Et stærkt lokalt fællesskab: Kvickly Kalundborg er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, trygge rammer og gode kolleger på tværs af varehuset.
  • Personalefordele: Løn efter overenskomst samt attraktive medarbejderrabatter i Coop.

 

Er det dig, vi mangler?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket. Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kollega.

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Bagermester Steen Christiansen på tlf. 59540400

 

Bliv en del af Kvickly - og et varehus med mange muligheder

I Kvickly arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med mange forskellige profiler. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder - bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.

Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  160303
Jobdefinition:  Bager
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Sjælland
Virksomhed:  Kalundborg Brugsforening (DK14009914)