Bagerelev søges til Kvickly, Ribe
Kvickly i Ribe
Du bliver en del af en butik med 110 medarbejdere. Med en central beliggenhed i Ribe er vi en travl butik med mange dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder.
Få en sjov og lærerig hverdag med fuld fart på samt mulighed for at:
- få en elevuddannelse, der kan være starten på din karriere
- arbejde sammen med gode kollegaer i et team, hvor vi har det sjovt
- få en almen og bred brødbageruddannelse, der åbner mange døre til erhvervslivet
At være brødbagerelev i Coop:
Det er meget mere end at slå brød op. Her lærer du alt om surdej, cremer samt hvordan man driver en bagerafdeling. Efter uddannelsen har du gode muligheder for en karriere og for at videreuddanne dig.
Uddannelsen varer 2 år og 1 måned, og du får rig lejlighed til at afprøve dine egne idéer. Uddannelsen er en blanding af skole og praktik med løn under hele forløbet.
Som elev hos os får du din egen uddannelsesplan, så du hele tiden har overblik over det forløb, du skal igennem. Det er et krævende, men også meget spændende forløb med mange udfordringer undervejs. Vi tager vores ansvar for din uddannelse alvorligt, og vi tør godt garantere, at den bliver en fantastisk start på din karriere.
Vi forventer, at du:
- har lyst og ikke mindst vilje til at tage et ansvar og arbejde i en bagerafdeling
- har ordenssans og trives i et aktivt og humørfyldt miljø med plads til forskelligheder
- er serviceminded, ærlig og ansvarsbevidst
- som minimum har bestået 9. eller 10. klasse
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Bagermester Allan Birk tlf. 7688 2415
Send din ansøgning via "Søg job" senest den 31. marts 2023