Assistent til Varemodtagelsen på Hasselager Distributionscenter
I Varemodtagelsen på Hasselager Distributionscenter er vi første led i at sikre de rette varer til rette tid til alle Coops butikker fordelt i Jylland og på Fyn. I Varemodtagelsen er vores vigtigste ansvar at sikre leverancerne ind i huset, lever op til vores krav om kvalitet, opbevaring under transport samt leverede mængder. Derudover er det vores opgave at tage imod chauffører fra de eksterne distributører og have den nødvendige dialog med dem.
Vi søger en HK Assistent til Varemodtagelsen, da vores kollega har takket ja til nye udfordringer og der skal derfor nye hænder til at varetage opgaverne.
Det vil være rigtig godt, hvis vores nye kollega kender lidt til den vigtige funktion, som det er at varemodtage. Det vil samtidig være endnu bedre, hvis der er en forståelse for samspillet mellem at varemodtage og at have varer på ekspeditionspladserne, hvor kollegerne i ekspeditionen plukker fra. Det er sammen, vi skal lykkedes!
Hvad laver vi i varemodtagelsen og hvad kræves der?
I Varemodtagelsen skal du varetage følgende opgaver:
- Tilmelding af indkomne varer
- Modtage chauffører og håndtere spørgsmål herfra – som oftest på engelsk
- Oprettelse af omkostningstillæg
- Fakturakontrol
- Kontrol af stamdata
- Kontakt med Indkøb / transportører
- Servicere truckfolk
For at blive en succes hos os i Varemodtagelsen, er det bedst, hvis du kan genkende dig selv i følgende:
- Du har flair for brugen af IT og har arbejdet med systemer før (SAP, ASTRO, SattStore)
- Du ved, at samarbejdet på tværs i huset er vigtigt og du motiveres af dette
- Du kommunikerer ubesværet og sætter en ære i at kommunikere det nødvendige til rette sted
- Du arbejder godt i et hektisk miljø og ved at du kan bevare overblikket
- Du tager gerne et ansvar og lever også gerne op til ansvaret
Du vil indgå i et team i Varemodtagelsen, hvor man sammen planlægger og udfører opgaverne. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet: 06:00-14:00 med lørdage (06:00-14:00) i turnus.
Send gerne din ansøgning senest den 28. september 2025.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om stillingen, inden du sender din ansøgning, kan du kontakte afdelingsleder, Kasper Gahrn på tlf. 27791247.
For at sikre at vi efterlever reglerne i persondataforordningen gør vi opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger fysisk eller på mail.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI-HG1