Jobbeskrivelse
Afdeligsleder ferskvare, Kvickly Ry
Brugsen
Annonce slut:  31.05.2026
Jobnummer:  159078

Afdelingsleder for Ferskvarer, Kvickly Ry

Vi søger dig, der ser en spændende mulighed for at:

  • Bruge din viden inden for mejeri, ost, frost og pålæg og samtidig være leder for dine medarbejdere 
  • Arbejde med ledelse og få mulighed for at udvikle dig gennem Coops talent- og ledelsesprogrammer 
  • Bidrage til, at Kvickly Ry leverer et godt kundemøde hver dag

Om Kvickly Kvickly Ry

Du bliver en del af et varehus med i alt 150 medarbejdere.Vi ligger med en central beliggenhed i Ry midtbyog  vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives i en butik med masser af dynamik og som står klar til at hjælpe vores mange kunder hver dage med gode indkøbsoplevelser

Din hverdag som funktionsleder 

Du står for den daglige ledelse, og skaber fremdrift og gode salgsresultater sammen med dine medarbejdere og kolleger. Ud over at tage del i de praktiske opgaver er det dig, der: 

  • leder dit team og involverer dem i mål, prioriteter og indsatser
  • ejer, koordinerer og udvikler afdelingens salg og indtjening 
  • altid tilbyder en fristende og indbydende afdeling 
  • har ansvaret for, at dine varer altid er 100 % i orden 
  • viser vejen i forhold til at give kunderne professionel service og rådgivning

Som leder vil du blive målt på dine resultater og på trivslen i din afdeling. 

Vores DNA: 

I Kvickly har vi i fællesskab defineret, hvad der kendetegner os som arbejdsplads og indkøbssted. Ordentlighed er vores fundament og gennemsyrer alt, hvad vi gør: Vi tager ansvar, hjælper hinanden og sikrer, at vores kunder altid føler sig velkomne. Vores fælles passion og faglige stolthed mærkes i alt, vi laver, og hver dag gør vi os umage sammen.  

Hvad kræver jobbet?

Din personlighed tæller lige så meget som din faglige stolthed!

Du har nemt ved at tage ansvar og sætte retningen med højt humør og klare mål, så både du, dit team og afdelingen udvikles positivt. 

  • Du motiveres af ledelsesopgaven og har en empatisk og coachende tilgang til ledelse 
  • Du er en positiv, resultatorienteret købmand og kan bevare overblikket i en travl hverdag 
  • Du formår at sikre klar forventningsafstemning med dit team, og følge op på præstation og trivsel
  • Du er uddannet salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling - gerne med faglig erfaring på området
  • Har du erfaring med driftsopfølgningsværktøjer, er det en fordel men ikke et krav, vi sørger for at oplære dig i dem

Som person er du god til at samarbejde, kan handle på og lede i tråd med vores DNA og viser altid standarden for god service igennem dit eget arbejde. Samtidig er du god til planlægning, og formår at igangsætte de rette initiativer for afdelingen og butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation. 

Hvad tilbyder vi?

Hos os har du adgang til både personlig og faglig udvikling, faglige inspirationsmøder og plads til købmandskabet. Samtidig får du gode og fleksible arbejdsforhold og også personalegoder som fx personalerabat og adgang til feriehuse til meget fordelagtige priser. 

 

Interesseret? 

Så er du velkommen til at kontakte varehuschef Brian Højriis

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den  - vi behandler ansøgninger løbende og tager stillingsannoncen ned, når vi har relevante kandidater, så vent ikke for længe.  

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 

I Brugsen er vi tættere på kunderne

I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.

Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.

Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.

Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.

Overblik over oplysninger
Jobnummer:  159078
Jobdefinition:  Leder
Job type:  Fuldtid
Region:  Region Midtjylland
Virksomhed:  Brugsforeningen Tryg (DK37904228)